Gris kortspil – regler, guide og variationer

Gris er et selskabsspil, hvor alle sender kort videre samtidig, så hurtigt de kan. Den, der først samler fire ens kort, gør ingenting — og det er netop pointen.

Han lægger stille en finger på næsen. De andre skal selv opdage det. Den sidste, der gør, får et bogstav, og den, der først har stavet G-R-I-S, har tabt.

Internationalt hedder spillet Pig, Spoons eller Donkey, alt efter hvilket signal man bruger.

Det, de fleste gør forkert

Der er én ting, der afgør, om gris fungerer, og den bliver næsten altid forklaret galt: I skal ikke bruge hele kortspillet.

I bruger præcis fire kort af samme værdi per spiller. Er I fem, bruger I altså tyve kort — for eksempel alle esser, konger, damer, knægte og tiere. Resten af bunken lægges væk.

Grunden er enkel. Alle skal have fire kort, og hele spillet handler om at samle fire ens. Er der kun fem værdier i omløb blandt fem spillere, er der altid nogen tæt på. Uddeler I alle 52 kort, har alle otte eller ni kort, ingen kan holde overblik, og runderne trækker ud i det uendelige.

Sådan spiller I

Der er tre regler, der holder spillet sammen:

Alle sender samtidig. Der er ingen ture. Alle lægger et kort til venstre og tager et fra højre, så hurtigt som tempoet omkring bordet tillader.

Ét kort ad gangen. Du må ikke sende to kort videre på én gang, og du må ikke tage et nyt, før du har lagt et fra dig.

Aldrig mere end fire kort på hånden. Det følger af det forrige, men det er værd at sige højt: har du fire kort, skal du af med et, før du må tage imod.

Går det i knude, fordi én sidder og tænker for længe, er det en del af spillet. Den, der har flest kort foran sig, er den, der bremser.

Signalet

Her ligger forskellen mellem gris og et almindeligt reaktionsspil.

Får du fire ens, siger du ikke noget. Du lægger kortene ned foran dig og sætter en finger på næsen. Så bliver du siddende.

De andre spiller videre, indtil de opdager det. Så snart en spiller ser fingeren på næsen, gør han det samme — uanset om han selv har fire ens. Kortene lægges ned, og fingeren op.

Den sidste, der opdager det, har tabt runden.

Nogle spiller med, at man må sende kort videre, mens man sidder med fingeren på næsen, netop for at holde tempoet oppe og gøre det sværere at bemærke. Det er en god skærpelse, hvis I er øvede.

Bogstaverne

Efter hver tabt runde får taberen et bogstav. Rækkefølgen er G, så R, så I, så S.

Har du alle fire bogstaver, er du ude. Den sidste spiller tilbage har vundet.

Fordi GRIS har fire bogstaver, har hver spiller fire liv. Vil I have et længere spil, kan I bruge et længere ord — den internationale udgave Donkey har seks bogstaver, og Spoons har seks. Vil I have et kortere, bruger nogle “KAT” med tre.

Antallet af bogstaver er altså den nemmeste knap at skrue på, hvis spillet bliver for langt eller for kort.

Spoons — varianten med skeer

Den mest udbredte internationale udgave hedder Spoons, og den er værd at kende, fordi den passer bedre til nogle grupper.

I stedet for at lægge en finger på næsen ligger der skeer i midten af bordet — altid én mindre, end der er spillere. Får du fire ens, tager du en ske. Så snart den første ske er væk, må alle andre gribe.

Den spiller, der ender uden ske, har tabt runden.

Med hvert spiller, der elimineres, fjernes en ske, så der altid er én mindre end antallet af spillere.

Spoons er mere fysisk og mere larmende end gris. Det gør den bedre til større selskaber og lidt værre til et bord med glas på. Skal I spille med små børn, er finger-på-næsen-versionen den fredeligere af de to.

Andre varianter

Med trækbunke. I stedet for kun at bruge de nødvendige kort bruger I hele bunken. Kortgiveren trækker fra bunken, og spilleren til hans højre lægger kort i en kassationsbunke. De øvrige regler er de samme.

Samme kulør. I stedet for fire ens skal du samle fire kort i samme kulør. Betydeligt sværere, og runderne bliver længere.

Med point. I stedet for bogstaver får taberen et minuspoint. Efter et aftalt antal runder vinder den med færrest.

Straf for falsk signal. Lægger du fingeren på næsen uden at have fire ens, får du selv et bogstav. Det holder folk ærlige og er værd at indføre, hvis nogen begynder at bluffe.

Æselører. En ældre udgave af Donkey, hvor man i stedet for næsen holder hænderne op ved siden af hovedet som æselører.

Gris med børn

Spillet fungerer fra omkring fem år, men et par justeringer hjælper:

Aftal signalet højt, inden I begynder. Vis det, og lad alle prøve én gang. Det er svært at opdage noget, man ikke ved, man skal lede efter.

Spil den første runde langsomt. Uden hastighedspres, så alle forstår, hvad der sker, når nogen får fire ens.

Brug billedkort som værdier. Esser, konger, damer og knægte er nemmere at genkende hurtigt end 7’ere og 8’ere.

Overvej færre bogstaver. Fire tabte runder kan være længe for en femårig. To bogstaver gør spillet kortere.

Vil I have et endnu enklere spil at begynde med, handler Fisk også om at samle fire ens — bare uden tidspres og uden at nogen skal reagere hurtigt. Det er en god optakt til gris.

Strategi

Beslut dig hurtigt for én værdi. Kig på din hånd, se hvad du har to af, og gå efter den. At skifte mål halvvejs koster dig altid tempo.

Send de kort videre, ingen kan bruge. Har du et kort i en værdi, du kan se ligger spredt, er det ufarligt at sende videre. Sender du derimod en konge til en, der samler konger, hjælper du ham.

Kig op i ny og næ. Det er det vigtigste tip i hele spillet. De fleste taber, fordi de stirrer ned i kortene og overser hele bordet.

Hold tempoet oppe, når du selv er tæt på. Jo hurtigere kortene cirkulerer, jo mindre tid har de andre til at følge med.

Vær opmærksom på den, der pludselig bliver stille. En spiller, der holder op med at flytte sig, har enten fået fire ens eller er faldet i staver.

Beslægtede spil

Gris hører til de såkaldte passing games, hvor kort sendes rundt om bordet i stedet for at spilles ud på en bunke.

Vil I prøve noget andet i den enkle, hurtige kategori, handler Sorteper om at danne par og undgå ét bestemt kort. Snyd er også et selskabsspil, men bygger på bluff frem for reaktion.

Er I mange ved bordet, finder du flere muligheder under kortspil for 5 spillere.

Almindelige misforståelser

“Man deler hele kortspillet ud.” Nej. I bruger fire kort per spiller og lægger resten væk.

“Man skal sige ‘gris’, når man har fire ens.” Nej. Du siger ingenting og lægger stille en finger på næsen. Det er de andres opgave at opdage det.

“Man må have fem kort på hånden.” Nej. Aldrig mere end fire. Du skal af med et, før du tager imod.

“Den, der får fire ens først, vinder spillet.” Nej. Han vinder bare den runde. Spillet handler om at undgå at samle bogstaver.

“Gris kan spilles af to.” Ikke rigtigt. Med to spillere er der kun otte kort i omløb, og signalmekanikken har ingen mening. Tre er minimum.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kort bruger man i gris?
Fire kort per spiller. Er I fem, bruger I tyve kort — én værdi til hver, med alle fire kulører. Resten af bunken lægges væk. Alle får fire kort på hånden.

Hvad gør man, når man har fire ens?
Ingenting. Du lægger kortene ned og sætter stille en finger på næsen. De andre skal selv opdage det og gøre det samme. Den sidste, der reagerer, får et bogstav.

Hvor mange spillere kan være med?
3 til 13 med ét kortspil, og spillet er bedst med fire til syv. Grænsen sættes af, hvor mange værdier der er i bunken. Er I flere end 13, skal I bruge to kortspil.

Hvad er forskellen på gris og Spoons?
Signalet. I gris lægger man en finger på næsen. I Spoons griber man en ske fra midten af bordet, hvor der ligger én ske mindre end antallet af spillere. Reglerne er ellers de samme.

Hvordan taber man i gris?
Ved at være sidst til at reagere fire gange. Hver tabt runde giver et bogstav — G, R, I og til sidst S. Har du hele ordet, er du ude, og den sidste spiller tilbage vinder.