Krig – regler til kortspillet

Krig er formentlig det enkleste kortspil, der findes. To spillere vender hver ét kort, og det højeste vinder begge. Sådan fortsætter det, indtil den ene har alle kortene.

Der er ingen beslutninger at træffe. Ingen taktik, ingen bluff, ingen hånd at planlægge. Det gør det til et perfekt første kortspil for børn — og til et spil, hvor udfaldet i praksis er afgjort, i det øjeblik kortene er blandet.

Denne guide dækker reglerne, de tre ting de fleste forklaringer springer over, og hvordan I undgår at spillet kører i ring.

Sådan sætter I spillet op

1. Brug et almindeligt kortspil på 52 kort.
Jokerne lægges væk.

2. Bland og del alle kortene ud.
26 til hver spiller. Kortene deles ud med bagsiden opad, og ingen må kigge på dem.

3. Hver spiller har nu en bunke foran sig.
Den ligger med bagsiden opad hele spillet igennem. Du ser kun det kort, du lige har vendt.

Flere spil til to personer finder du under kortspil for 2 spillere.

Hvilke kort er højest?

To ting er værd at slå fast, inden I begynder, fordi de altid giver diskussion ved bordet:

Esset er højest. Ikke lavest. Rækkefølgen er es, konge, dame, knægt, 10, 9 og så videre ned til 2’eren.

Kulørerne betyder ingenting. En hjerter 7 og en spar 7 er nøjagtig lige stærke — og netop derfor bliver det krig.

Spiller I med små børn, kan det være en god idé at lægge kortene i rækkefølge på bordet én gang først, så de kan se det.

En almindelig runde

1. Begge spillere vender det øverste kort samtidig.
Læg det med billedsiden opad i midten.

2. Det højeste kort vinder begge kort.

3. Vinderen lægger kortene nederst i sin bunke.
Med bagsiden opad. Det her er vigtigt — kortene ryger ikke ud af spillet, de går rundt.

4. Vend igen.

Sådan fortsætter det. Der er ingen ture, ingen valg og ingen ventetid.

Krig — når kortene er ens

Vender begge spillere et kort med samme værdi, er der krig.

Fremgangsmåden er:

1. Begge lægger tre kort med bagsiden opad oven på deres eget vendte kort.

2. Begge vender et fjerde kort.

3. Det højeste af de to nye kort vinder hele bunken — alle ti kort på bordet.

Er de to nye kort også ens, fortsætter krigen: tre nye kort ned og ét op igen. Bunken vokser, og den kan blive stor.

Når nogen ikke har kort nok

Det er her, næsten alle forklaringer stopper — og det er også den situation, der oftest opstår i praksis, netop fordi krigen kræver fire kort på én gang.

Der findes tre måder at håndtere det på. Vælg én, inden I begynder:

Streng regel. Kan du ikke lægge tre kort ned og vende et fjerde, har du tabt spillet med det samme.

Mild regel. Du bruger det sidste kort, du har, som dit afgørende kort og springer de skjulte over. Det her er den venligste variant med børn.

Blande-regel. Du blander de kort, du har vundet, og fortsætter. Kræver at I holder vundne kort i en separat bunke.

Sådan undgår I, at spillet kører i ring

Krig har en indbygget svaghed, som overrasker mange første gang: spillet kan i princippet fortsætte i det uendelige.

Grunden er, at ingen kort forlader spillet. De cirkulerer bare mellem de to bunker. Lægger begge spillere deres vundne kort nederst i samme rækkefølge hver gang, kan der opstå et mønster, der gentager sig selv uendeligt.

Der er tre praktiske løsninger:

Bland de vundne kort, før du lægger dem nederst i din bunke. Det bryder mønstret og er den mest udbredte løsning.

Sæt et tidspunkt. Spil i 15 eller 20 minutter. Den med flest kort til sidst har vundet.

Sæt en grænse. Den, der først har for eksempel 40 af de 52 kort, har vundet.

Et fuldt spil krig spillet helt til ende tager typisk langt mere end de 10-20 minutter, folk regner med. Flere hundrede runder er helt normalt. Det er derfor, en tidsgrænse næsten altid er en god idé.

Varianter

Kortere krig. Læg kun ét kort med bagsiden opad i stedet for tre. Krigene bliver billigere, og spillet kører hurtigere. God til de yngste.

Krig med færre kort. Brug kun esser til 10’ere, altså 40 kort. Færre kort betyder kortere spil.

Krig med tre eller fire spillere. Alle vender ét kort, og det højeste vinder alle. Bliver to eller flere spillere lige om det højeste kort, laver kun de en krig indbyrdes, mens de øvrige lægger deres kort til side og venter på udfaldet. Med tre spillere kan I dele 17 kort ud hver og lægge det sidste kort væk.

Krig med point. I stedet for at samle kort får du point for hver vunden runde: es giver 14, konge 13, dame 12 og så videre. Den med flest point efter et aftalt antal runder vinder. Denne variant slutter garanteret.

Pluskrig. En regnevariant, hvor begge vender to kort og lægger dem sammen. Den højeste sum vinder. Findes også som minuskrig og gangekrig. Bruges en del i skolesammenhæng til at træne hovedregning.

Krig med børn

Spillet fungerer fra omkring fire-fem år, og det er ofte det første kortspil, et barn lærer.

Gennemgå rangordenen først. Læg alle kort i én kulør ud i rækkefølge på bordet, og pег på esset som det højeste. Det tager et halvt minut og forebygger de fleste diskussioner.

Brug den milde krigsregel. At tabe hele spillet, fordi man mangler et kort, er en trist måde at slutte på for en femårig.

Sæt en tidsgrænse fra start. Så ved alle, hvornår det slutter, og ingen bliver skuffet over at spillet bare fortsatte.

Læg mærke til, at der ikke er noget at gøre forkert. Det er faktisk spillets største styrke med små børn. De kan ikke tabe på grund af en fejl, og de kan spille på lige fod med en voksen.

Er barnet klar til lidt mere, handler Fisk om at samle fire ens kort ved at spørge de andre — stadig meget enkelt, men med lidt mere at holde styr på. Sorteper tilføjer et element af bluf, og Gris tilføjer fart og reaktion.

Er der overhovedet strategi i krig?

Nej. Og det er værd at sige lige ud.

Fra det øjeblik kortene er blandet og delt ud, ligger hele forløbet fast. Ingen spiller træffer en eneste beslutning undervejs — I vender bare kortene i den rækkefølge, de allerede ligger i.

Det betyder også, at ingen kan spille godt eller dårligt. En femårig og en voksen har præcis samme chance.

Den eneste undtagelse er blande-reglen: vælger I at blande jeres vundne kort, indfører I et lille element af tilfældighed, som ændrer forløbet. Men det er stadig ikke en beslutning, der kan træffes klogt eller dumt.

Almindelige misforståelser

“Esset er lavest.” Nej. Esset er det højeste kort i krig. Rækkefølgen er es, konge, dame, knægt, 10 og nedefter.

“Kulørerne betyder noget.” Nej. To kort med samme værdi er altid lige stærke, uanset kulør — og udløser krig.

“De vundne kort lægges væk.” Nej. De lægges nederst i vinderens bunke og kommer i spil igen senere. Det er derfor spillet kan vare længe.

“Et spil krig tager ti minutter.” Sjældent, hvis I spiller til ende. Flere hundrede runder er normalt. Sæt en tidsgrænse.

“Man kan blive god til krig.” Nej. Der findes ingen beslutninger i spillet, og udfaldet er afgjort, når kortene er blandet.

Ofte stillede spørgsmål

Er esset højest eller lavest i krig?
Højest. Rangordenen er es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3 og 2. Kulørerne betyder ingenting — to kort med samme værdi er lige stærke og udløser krig.

Hvad sker der med de kort, man vinder?
De lægges med bagsiden opad nederst i vinderens egen bunke. Kortene forlader altså ikke spillet, men kommer i spil igen senere. Bland gerne bunken, inden du lægger den nederst — det forhindrer, at spillet kører i ring.

Hvad sker der ved lige kort?
Der bliver krig. Begge spillere lægger tre kort med bagsiden opad og vender derefter et fjerde. Det højeste af de fjerde kort vinder alle ti kort på bordet. Bliver de fjerde kort også ens, fortsætter krigen.

Hvad gør man, hvis man løber tør for kort under en krig?
Aftal det på forhånd. Enten taber den spiller med det samme, eller også bruger han sit sidste kort som det afgørende og springer de skjulte kort over. Den milde version fungerer bedst med børn.

Hvor lang tid tager et spil krig?
Længere end de fleste tror. Spilles der til én spiller har alle 52 kort, er flere hundrede runder helt normalt. De fleste sætter derfor en tidsgrænse eller spiller til en aftalt kortgrænse i stedet.