Olsen – regler, specialkort og pointtælling

Olsen er et af de danske kortspil, som næsten alle har spillet uden nogensinde at have læst reglerne. Man lærte det af en storesøskende i et sommerhus, og siden har man spillet den version.

Det er også derfor, der opstår diskussioner. Må man sende en 2’er videre? Må man lægge et es på hvad som helst? Hvad sker der, hvis man glemmer at sige ”Olsen”?

Denne guide gennemgår de regler, der er bredest anerkendt, og gør det tydeligt, hvor der er reelt forskellige måder at spille på.

Hvad slags kortspil er Olsen?

Olsen hører til den familie af kortspil, man kalder Mau-Mau eller Crazy Eights. Det danske opslagsværk Den Store Danske beskriver spillet som et kortspil, der spilles med et almindeligt sæt spillekort, og hvor det gælder om først at slippe af med alle sine kort.

Princippet er, at du skal komme af med alle dine kort ved at lægge noget, der matcher det øverste kort på bunken — enten på kulør (farve) eller på værdi. Undervejs findes der nogle få specialkort, der generer de andre.

Kender du Uno, kender du reelt allerede spillet. Uno er en kommerciel udgave af præcis den samme idé, bare med specialtrykte kort i stedet for et almindeligt kortspil. Olsens 8’er svarer til Unos jokerkort, og Olsens 2’er svarer til Unos ”træk 2”. Den polske slægtning Makao bygger på den samme grundidé med endnu flere funktionskort.

Forskellen er, at Olsen spilles med de 52 kort, du allerede har i skuffen.

Sådan sætter I spillet op

• Find 2 til 6 spillere. Spillet fungerer bedst med 3 til 5. Med to bliver det hurtigt forudsigeligt, og med flere end seks kan der gå lang tid mellem dine ture. Er I kun to, finder I flere forslag under kortspil for 2 spillere.
• Brug et almindeligt kortspil på 52 kort. Jokerne lægges til side i hjemmeudgaven.
• Del 7 kort ud til hver spiller. Vil I have en kortere runde, kan I dele 5 ud i stedet. Aftal det inden.
• Læg resten som trækbunke med bagsiden opad. Vend det øverste kort ved siden af — det starter kastebunken.
• Spilleren til venstre for kortgiveren begynder.

Er det vendte startkort et specialkort, er den mest udbredte fremgangsmåde at vende et nyt, indtil der ligger et almindeligt kort. Nogle lader effekten træde i kraft med det samme mod den første spiller.

Sådan foregår en tur

Du lægger ét kort, der matcher det øverste kort på kastebunken — enten på kulør eller på værdi. Ligger der en ruder 6, kan du altså lægge et hvilket som helst andet ruderkort eller en hvilken som helst anden 6’er.

Kan du ikke lægge, trækker du ét kort. Ét kort — ikke flere. Passer det trukne kort, må du lægge det med det samme. Passer det ikke, går turen videre. Den regel bekræftes af Den Store Danske, selvom nogle hjem spiller med, at man trækker, til man kan lægge.

Løber trækbunken tør, blander I kastebunken og bruger den som ny trækbunke. Det øverste kort bliver liggende.

Specialkortene

I den udbredte danske udgave har tre kortværdier — es, 2 og 8 — en særlig effekt. Hvilke kort der er ”specielle”, kan dog variere fra hjem til hjem, så aftal det inden I begynder.

Den vigtigste detalje i tabellen er kolonnen længst til højre, og den overses næsten altid.

8’eren må lægges på alt. Det er spillets eneste rigtige jokerkort. Du siger, hvilken kulør der spilles videre i — og du må gerne vælge den, der allerede lå.

Es og 2 skal derimod passe. Et es kan kun lægges på et kort i samme kulør eller på et andet es. Det samme gælder 2’eren. Du kan altså ikke bare kaste en 2’er efter nogen, når det passer dig.

Reglen om 2’eren

Bliver du ramt af en 2’er, skal du trække de to kort og springe din tur over — også hvis du selv sidder med en 2’er på hånden. I klassisk Olsen kan straffen ikke sendes videre.

Det er her, mange grupper har lavet deres egen husregel. I mange hjem spiller man med, at man må lægge en 2’er oven på en 2’er og sende straffen videre, så den næste skal trække fire. Det er ikke den klassiske regel, men det er en meget udbredt husregel — og fuldstændig fin, hvis I aftaler den først.

Vil I prøve et spil, hvor den slags stabling er en officiel del af reglerne, findes den i Røvhul i form af rydde-kortene.

”Olsen!” — reglen spillet har navn efter

I det øjeblik du har lagt dit næstsidste kort og kun har ét tilbage, skal du sige ”Olsen!” højt og tydeligt. Det er denne regel, spillet har navn efter.

Glemmer du det, og opdager en anden spiller det, inden turen er gået videre, skal du trække strafkort fra bunken.

Antallet af strafkort varierer. Ét kort er det mest almindelige, men mange spiller med to, og nogle steder er straffen helt op til fire. Aftal det på forhånd — det er en af de hyppigste kilder til uenighed.

Der er ingen straf for at sige ”Olsen” for tidligt eller ved en fejl. Det er kun forglemmelsen, der koster.

Sådan vinder du

Den første spiller, der lægger sit sidste kort, har vundet runden.

Spiller I bare én runde, er I færdige der. De øvrige spilleres placering kan afgøres efter, hvem der har færrest kort tilbage.

Spil om point over flere runder

Vil I spille en hel aften, findes der en valgfri pointversion, lånt fra den større Crazy Eights-familie. Efter hver runde tæller taberne værdien af de kort, de stadig har på hånden. Her gælder det om at have færrest point.

Bemærk, at pointsystemet er vendt om i forhold til de fleste kortspil: her vil du have færrest point. Rundens vinder får nul, og alle andre får værdien af det, de sidder tilbage med.

Det ændrer også taktikken. Uden point er en 8’er på hånden ved rundens slutning bare ærgerligt. Med point er den spillets dyreste kort. De præcise værdier er ikke fastlagt én gang for alle — nogle grupper straffer også es og 2 hårdere, fordi de er specialkort — så aftal jeres skala inden.

Varianter og husregler

Olsen har ingen central regelmyndighed, og der findes mange lokale udgaver. De mest udbredte:

• Stabling af 2’ere. Du må lægge en 2’er oven på en 2’er, så straffen vokser og sendes videre. Meget udbredt, ikke klassisk.
• Færre kort. Del 5 ud i stedet for 7 for en hurtigere runde.
• Børnevenlig udgave. Fjern esserne, så der kun er 2’ere og 8’ere tilbage som specialkort. Det gør spillet nemt nok til en femårig — se flere forslag under kortspil for børn.
• Flere specialkort. Nogle spiller med, at knægten vender spilretningen, eller at 7’eren giver en ekstra tur. Det nærmer sig tysk Mau-Mau, hvor der er langt flere specialkort.
• Man må ikke slutte på et specialkort. Nogle kræver, at dit sidste kort er et almindeligt talkort. Det gør slutspillet betydeligt sværere.

Olsen som købespil

Ud over hjemmeudgaven med almindelige spillekort sælges Olsen også som færdigt spil, blandt andet af den danske producent Danspil, hvor det har været på markedet i årtier.

Den udgave har sit eget kortsæt med tydelige farver og tal og markedsføres til både børn og voksne. Reglerne er i store træk de samme som i hjemmeudgaven; selve kortene er blot lettere at læse for de mindste. Køber I en æske, følger der et regelblad med, så I kan se, netop hvilke specialkort den udgave bruger.

Strategi

• Gem 8’erne, til du er i knibe. En 8’er kan lægges på hvad som helst. Det er dit sikkerhedsnet, når kuløren skifter til noget, du ikke har. Bruger du den bare for at skifte farve tidligt, står du uden senere.
• Skift til den kulør, du har flest af. Det lyder banalt, men mange vælger den kulør, de tror generer modstanderen mest. Over en hel runde er din egen hånd vigtigere.
• Hold øje med, hvem der har få kort. En 2’er eller et es er meget mere værd, når spilleren efter dig er nede på ét kort, end når alle har fem.
• Læg mærke til, hvad folk trækker på. Trækker en spiller hver gang, der ligger klør, har vedkommende sandsynligvis ingen klør. Skift derover, når du kan.
• Spiller I om point: kom af med 8’erne. En 8’er på hånden ved rundens slutning er spillets dyreste kort. Et es og en 2’er er også værd at komme af med, hvis I straffer dem hårdt.
• Sig ”Olsen” i samme bevægelse, som du lægger kortet. Vent ikke, til nogen kigger på dig.

Beslægtede spil

• Mau-Mau er den tyske udgave og Olsens nærmeste slægtning. Der er flere specialkort, blandt andet en 7’er, der tvinger til at trække.
• Crazy Eights er den engelske udgave, hvor kun 8’eren er specialkort.
• Skip-Bo handler også om at komme af med sine kort først, men bygger på talrækkefølger i stedet for kulør og specialkort.

Almindelige misforståelser

• ”Et es kan lægges på hvad som helst.” Nej. Kun 8’eren er jokerkort. Es og 2 skal matche kulør eller værdi som ethvert andet kort.
• ”Man må sende en 2’er videre.” Ikke efter den klassiske regel. Du skal trække de to kort, også med en 2’er på hånden. Stabling er en meget udbredt husregel, men den skal aftales.
• ”Man trækker, indtil man kan lægge.” Nej. I grundreglen trækker du ét kort. Passer det ikke, går turen videre.
• ”Man skal sige Olsen, når man lægger sit sidste kort.” Nej — når du har ét kort tilbage, altså efter du har lagt dit næstsidste.
• ”Der er kun én rigtig version af Olsen.” Nej. Antallet af strafkort, stabling af 2’ere og ekstra specialkort varierer fra hjem til hjem.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad gør en 8’er i Olsen?

8’eren er spillets jokerkort. Den må lægges på hvilket som helst kort, uanset kulør og værdi, og du bestemmer selv, hvilken kulør der spilles videre i. Du må gerne vælge den kulør, der allerede lå.

Hvad sker der, når nogen lægger en 2’er?

Næste spiller trækker to kort og mister sin tur. Efter den klassiske regel gælder det, selvom spilleren selv har en 2’er på hånden. Mange spiller dog med en husregel, hvor 2’ere kan stables og straffen sendes videre.

Hvad gør et es i Olsen?

I den udbredte danske udgave mister næste spiller sin tur. Esset er ikke et jokerkort — det må kun lægges på et kort i samme kulør eller på et andet es. Nogle udgaver giver slet ikke esset en effekt, så aftal det inden.

Hvorfor skal man sige ”Olsen”?

Fordi det er reglen, spillet har navn efter. Når du har ét kort tilbage på hånden, skal du sige det højt. Bliver du taget i at glemme det, trækker du strafkort. Antallet varierer typisk fra ét til fire — aftal det, inden I begynder.

Hvordan tæller man point i Olsen?

Pointversionen er valgfri. Efter hver runde tæller taberne værdien af deres resterende kort, og den, der over flere runder har færrest point, vinder. En udbredt skala fra Crazy Eights-familien giver 8’eren 50, billedkort 10 og es 1, mens øvrige kort tæller deres pålydende værdi. Værdierne varierer dog fra gruppe til gruppe.