taelling af kort

Hvor mange billedkort er der i et kortspil?

Spørgsmålet dukker op hver gang familien sætter sig til kortbordet, og svaret er heldigvis enkelt: i et almindeligt kortspil med 52 kort er der 12 billedkort. Men bag det korte tal gemmer sig en hel del værd at vide — hvad der egentlig tæller som et billedkort, hvordan resten af spillet er bygget op, og hvorfor kortene overhovedet ser ud, som de gør. Denne guide tager dig hele vejen rundt, fra det hurtige svar til kortspillets lange historie.

Det korte svar: 12 billedkort i et standard kortspil

Et standardkortspil (det franske spil, som bruges i Danmark og det meste af verden) indeholder 52 kort fordelt på fire kulører. Hver kulør har præcis tre billedkort: en knægt, en dame og en konge. Tre billedkort gange fire kulører giver i alt 12 billedkort.

KulørBilledkortAntal billedkort 
Hjerter ♥Knægt, dame, konge3
Ruder ♦Knægt, dame, konge3
Klør ♣Knægt, dame, konge3
Spar ♠Knægt, dame, konge3
I alt4 knægte, 4 damer, 4 konger12

Hvad tæller som et billedkort?

Et billedkort er — helt bogstaveligt — et kort med et billede af en person på. Det dækker over de tre »hofkort«: knægten, damen og kongen. Talkortene fra 2 til 10 viser kun symboler i kulørens farve og er derfor ikke billedkort. Det er disse tre figurkort i hver kulør, der tilsammen udgør de 12 billedkort.

Tæller esset som et billedkort?

Nej. Esset regnes traditionelt ikke som et billedkort, fordi det ikke afbilder en person — det viser blot ét enkelt kulørsymbol. Esset bliver dog ofte talt med som et »honnørkort« sammen med knægt, dame og konge, fordi det i mange spil har den højeste eller laveste værdi. Forveksl derfor ikke de to begreber: der er 12 billedkort, men 16 honnørkort (es, knægt, dame, konge i fire kulører), hvis man tæller esset med. Jokere har også et billede, men de hører ikke til de 52 kort og tælles aldrig som billedkort.

Sådan er et standard kortspil bygget op

For at forstå billedkortene er det nyttigt at se hele spillet som en helhed. Et kortspil med 52 individuelle kort består af fire lige store kulører med 13 kort i hver. Oversigten herunder viser, hvordan de 52 kort fordeler sig.

KorttypeKort pr. kulørAntal i hele spillet 
Talkort (2–10)936
Es14
Billedkort (knægt, dame, konge)312
I alt pr. kulør1352

De fire kulører

De fire kulører hedder på dansk hjerter (♥), ruder (♦), klør (♣) og spar (♠). Hjerter og ruder er røde, mens klør og spar er sorte. Hver kulør er fuldstændig identisk i opbygning — samme 13 kort — så uanset hvilken kulør du kigger på, finder du nøjagtig én knægt, én dame og én konge.

Talkort, es og jokere

Talkortene 2–10 udgør langt størstedelen af spillet med 36 kort. De fire es er specielle, fordi deres værdi skifter alt efter spillet — nogle gange er esset højest, andre gange lavest. Ud over de 52 kort følger der normalt to (nogle gange tre) jokere med i pakken. Jokerne bruges kun i bestemte spil og indgår ikke, når man taler om »et standard kortspil« eller om de 12 billedkort.

Billedkortene i detaljer: knægt, dame og konge

De tre billedkort har hver deres rolle og rangorden. I de fleste stik- og pointspil er kongen højere end damen, som er højere end knægten — men der findes undtagelser.

Knægten (Jack)

Knægten er det laveste af de tre billedkort og afbildes som en ung mand. På dansk kaldes den også »bonde« i ældre sprogbrug, og den engelske betegnelse »Jack« afløste det ældre »Knave« for at undgå forveksling med kongen (K).

Damen (Queen)

Damen er det midterste billedkort og den eneste kvindelige figur i det franske spil. I de spanske og italienske kort findes der ingen dame — her er hofkortene i stedet bonde (sota), rytter (caballo) og konge (rey).

Kongen (King)

Kongen er det højeste billedkort i de fleste spil. Et velkendt kuriosum er »selvmorderkongen«: hjerterkongen tegnes typisk med sit eget sværd ført ind bag hovedet — et resultat af århundreders unøjagtige kopiering af de oprindelige træsnit, ikke et bevidst motiv.

BilledkortEngelsk navnTypisk rang (stikspil) 
KnægtJack (J)Lavest af billedkortene
DameQueen (Q)Midterst
KongeKing (K)Højest af billedkortene

Kortspillets historie — fra Kina til Europa

Billedkortene ser ud, som de gør, på grund af en lang rejse gennem flere kulturer. Historien forklarer både kulørerne og figurkortene.

Oprindelsen i Kina

Spillekort opstod efter alt at dømme i Kina, sandsynligvis under Tang-dynastiet omkring det 9. århundrede. De tidligste kort havde et enkelt design med kun tre »kulører« baseret på mønter og strenge af mønter — et fjernt forvarsel om det system, vi kender i dag.

Vejen til Europa via mamlukkerne

Fra Kina spredte kortene sig via Persien og det mamluk-egyptiske rige og nåede Europa i 1300-tallet. Mamlukkernes kort havde fire kulører: bægre, mønter, sværd og polostave. Da polo var stort set ukendt i Europa, blev polostaven lavet om til kølle — og de fire italiensk-spanske kulører (sværd, kølle, bæger, mønt) var født. I de ældste europæiske kort symboliserede kulørerne samfundsklasser: sværd for adelen, bægre for gejstligheden, mønter for købmændene og stave for bønderne.

De franske kulører og det moderne 52-kort spil

Omkring år 1480 forenklede franske kortmagere systemet til fire kulører, der var hurtige og billige at trykke med skabeloner: trèfles (klør ♣), carreaux (ruder ♦), cœurs (hjerter ♥) og piques (spar ♠). Disse »franske kulører« vandt frem i hele Europa i løbet af 1700-tallet og blev gennem kolonitiden den globale standard — og dermed også det spil, vi tæller 12 billedkort i herhjemme.

Jokeren — en amerikansk opfindelse

Jokeren er langt yngre end resten af spillet. Den blev opfundet af amerikanske euchre-spillere i 1860’erne, som havde brug for et ekstra trumfkort. Samuel Hart trykte det første illustrerede »Imperial Bower«-kort i 1863, og kortet nåede de engelske pakker omkring 1880. Det forklarer, hvorfor jokeren aldrig regnes med blandt de 52 kort eller de 12 billedkort.

PeriodeBegivenhed 
Ca. 9. årh.Spillekort opstår i Kina under Tang-dynastiet
1300-talletKortene når Europa via mamluk-Egypten
Ca. 1480Franske kortmagere skaber de fire moderne kulører
1700-talletDe franske kulører bliver global standard
1863Det første illustrerede joker-kort trykkes i USA

Billedkort i andre korttyper

Det franske kortspil er ikke det eneste. Antallet af billedkort afhænger af, hvilken type kort du har med at gøre, som oversigten viser.

KorttypeHofkort pr. kulørBilledkort i alt 
Fransk spil (52 kort)Knægt, dame, konge12
Spansk/italiensk spilBonde, rytter, konge (ingen dame)12
Tarot (78 kort, mindre arkana)Page, ridder, dronning, konge16

Bemærk, at tarotkort har fire hofkort i hver kulør og dermed 16 billedkort i den »mindre arkana« — ud over de 22 trumfkort i den »store arkana«. Spanske og italienske kort har derimod ingen dame, men en ekstra rytterfigur, så de lander på samme antal som det franske spil: 12.

Billedkortenes værdi i populære kortspil

Hvor mange point eller hvilken rang et billedkort har, afhænger helt af spillet. Her er et overblik over de mest udbredte spil.

Blackjack (21)

I blackjack er alle tre billedkort — knægt, dame og konge — værd præcis 10 point hver. Esset tæller fleksibelt som enten 1 eller 11. Det betyder, at billedkortene reelt fungerer som ekstra »tiere« i spillet. Blackjack og andre klassiske kortspil spilles i dag også digitalt, og danske spillere, der ønsker at spille uden om den nationale udelukkelsesordning, leder ofte efter et casino uden rofus, hvor de samme regler for billedkortenes værdi gælder fuldstændig som ved det fysiske bord.

Poker

I poker har billedkortene ingen pointværdi, men en rang: kongen er højere end damen, som er højere end knægten. Esset kan være både det højeste og det laveste kort afhængigt af hånden. Billedkortene indgår i stærke kombinationer som tre ens eller en straight.

Whist og andre stikspil

I whist, bridge og lignende stikspil er rangordenen typisk es højest, derefter konge, dame og knægt. Her handler det ikke om point, men om hvilket kort der vinder stikket.

SpilBilledkortets rolle 
BlackjackKnægt, dame og konge = 10 point hver
PokerRang: konge > dame > knægt
Whist/bridgeRang: es > konge > dame > knægt

Konklusion

Der er 12 billedkort i et almindeligt kortspil: en knægt, en dame og en konge i hver af de fire kulører. Esset og jokeren tæller ikke med, selvom esset ofte regnes som honnørkort. Bag det enkle tal ligger en fascinerende historie, der strækker sig fra Tang-dynastiets Kina til de franske kortmagere — og næste gang du sidder med kortene, ved du præcis, hvad du har på hånden.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange billedkort er der i et kortspil?

Der er 12 billedkort i et standard kortspil: knægt, dame og konge i hver af de fire kulører (hjerter, ruder, klør og spar).

Er esset et billedkort?

Nej. Esset viser kun ét kulørsymbol og afbilder ingen person, så det er ikke et billedkort. Det tælles dog ofte som honnørkort sammen med knægt, dame og konge.

Hvor mange honnørkort er der i et kortspil?

Hvis man medregner esset, er der 16 honnørkort: es, knægt, dame og konge i hver af de fire kulører.

Tæller jokeren som et billedkort?

Nej. Jokeren har et billede, men den hører ikke til de 52 kort og regnes aldrig som et af de 12 billedkort.

Hvor mange billedkort er der i hver kulør?

Der er tre billedkort i hver kulør: knægt, dame og konge. Med fire kulører giver det i alt 12.