Dam regler – træk, slag og dam-damen forklaret

Dam er et af verdens ældste og mest udbredte brætspil – et taktisk spil for to personer, hvor runde brikker flyttes diagonalt hen over et ternet bræt. Målet er enkelt: du skal slå alle modstanderens brikker eller spærre dem, så de ikke kan trække. Reglerne er hurtige at lære, men spillet rummer overraskende meget dybde. Herunder gennemgår vi opstillingen, hvordan brikkerne trækker og slår, reglen om slagtvang, og hvad der sker, når en brik bliver kronet til en dam.

Hvad er dam?

Dam (også kaldet damspil, og på engelsk draughts eller checkers) spilles af to personer. Ligesom i skak foregår det på et bræt med 64 felter, men i dam bruges kun de 32 mørke felter – alle træk og slag sker diagonalt. Hver spiller har 12 brikker, typisk et mørkt og et lyst sæt.

Spillet er et rent strategispil uden terninger eller held: alt afhænger af, hvordan I flytter brikkerne. Det gør dam til et godt valg for to, på linje med mange klassiske kortspil for to, og det kan læres på få minutter.

Sådan stiller du brættet op

Brættet har otte rækker og otte kolonner. Vend det, så hver spiller har et lyst felt i nederste højre hjørne – så vender de mørke spillefelter rigtigt.

• Kun mørke felter bruges – alle brikker står og flytter på de mørke felter.
• 12 brikker pr. spiller – de placeres på de mørke felter i de tre rækker nærmest spilleren.
• De to midterrækker er tomme – her mødes brikkerne, når spillet går i gang.

Traditionelt begynder spilleren med de mørke brikker, hvorefter I skiftes til at trække.

Træk: sådan flytter brikkerne sig

En almindelig brik flyttes ét felt ad gangen skråt fremad til et tomt, mørkt felt. En brik kan altså ikke flytte lige ud, lige til siden eller – så længe den er en almindelig brik – bagud. Du kan heller ikke flytte hen på et felt, der allerede er optaget af en brik, og du kan ikke hoppe over dine egne brikker.

Når det ikke er muligt at slå (se næste afsnit), består et træk altså bare i at skubbe en brik ét diagonalt skridt fremad. Så enkelt starter spillet – men det ændrer sig, så snart brikkerne kommer tæt på hinanden.

Slag: at slå modstanderens brikker

Du slår en modstanderbrik ved at hoppe skråt hen over den og lande på det tomme felt lige bagved. Den oversprungne brik fjernes fra brættet. Det er sådan, du gradvist reducerer modstanderens styrke.

• Slagtvang – kan en af dine brikker slå, skal den slå. Du må altså ikke lade en gratis brik gå fra dig. Er der flere mulige slag, vælger du selv hvilket (i de internationale turneringsregler skal man dog tage det slag, der fjerner flest brikker).
• Flere slag i træk – lander din brik i en ny slagposition efter et hop, skal den fortsætte og slå igen i samme træk. En lang slagserie kan sagtens skifte retning undervejs og rydde flere brikker på én gang.
• Slag bagud – i den almindelige danske og nordiske udgave må en almindelig brik gerne slå baglæns, selv om den ikke må trække baglæns. (I engelsk og amerikansk checkers må kun en dam slå bagud – se oversigten over varianter længere nede.)

Netop slagtvangen er nøglen til taktikken: Du kan med vilje tilbyde en brik som lokkemad for at tvinge modstanderen til et slag, der åbner for, at du selv slår to eller tre brikker bagefter.

Dam-damen: når en brik bliver til en dam

Når en af dine almindelige brikker når helt frem til modstanderens bagerste række, bliver den kronet og forvandlet til en dam. Det er herfra, spillet har sit navn. En dam kaldes også en dame eller en konge, og den markeres ved, at du lægger endnu en af dine slåede brikker oven på – så den bliver dobbelt høj og let at kende.

En dam er langt stærkere end en almindelig brik, fordi den må bevæge sig både fremad og bagud. I den udbredte danske og nordiske udgave er den en såkaldt flyvende dam: den kan glide flere tomme felter ad gangen langs en diagonal og slå en modstanderbrik på afstand ved at lande på et tomt felt et stykke bagved den. I engelsk og amerikansk checkers er kongen svagere og flytter kun ét felt ad gangen – også dette er en variantforskel, I bør aftale før spillet.

En dam er ikke fredet: Den er stadig underlagt slagtvang og kan selv blive slået, hvis modstanderen får muligheden.

Sådan vindes spillet

Du vinder, når en af to ting sker:

• Du har slået alle modstanderens brikker – der er ingen tilbage på brættet.
• Modstanderen er spærret inde – det er modstanderens tur, men ingen af vedkommendes brikker kan lave et lovligt træk eller slag.

Et parti kan også ende uafgjort. Det sker typisk, når ingen af spillerne kan tvinge en afgørelse igennem – for eksempel når kun få damer er tilbage og jagter hinanden i ring uden nogensinde at kunne slå.

Varianter af dam

Dam findes i mange udgaver rundt om i verden, og de adskiller sig især på brættets størrelse, om almindelige brikker må slå bagud, og hvor langt en dam må flytte. Aftal altid hvilken udgave I spiller, inden I går i gang – ellers opstår der nemt uenighed midt i et parti.

De fleste danske familier spiller den nordiske 8×8-udgave med flyvende dam og slag bagud. Vil man dyste på højt niveau, bruges derimod det internationale 10×10-bræt, fordi det giver flere felter og dermed flere muligheder.

Strategi og typiske begynderfejl

Selv om reglerne er enkle, kan nogle få principper hurtigt løfte dit spil:

• Styr midten – brikker i midten af brættet har flere træk og er sværere at fange end brikker ude ved kanten.
• Hold din bagerste række så længe som muligt – så længe din baglinje er intakt, kan modstanderen ikke nå frem og lave en dam.
• Brug slagtvangen aktivt – tilbyd en brik som offer, så modstanderen tvinges til et slag, der giver dig et større dobbelt- eller trippelslag bagefter.
• Byt brikker, når du fører – har du flere brikker end modstanderen, bliver din fordel kun tydeligere, jo færre brikker der er tilbage.
• Pas på gratis slag – den klassiske begynderfejl er at efterlade en brik, hvor den uden videre kan slås. Tjek altid modstanderens slagmuligheder, før du slipper en brik.

En gammel husregel kaldet «at puste» eller «at blæse» gav tidligere modstanderen lov til at fjerne en brik, der forsømte et pligtigt slag. Den regel bruges stort set ikke længere – i dag gør man blot slaget om. Kan du lide klassiske spil, findes der også regler til gnav og flere terningspil her på siden.

Er dam et spil, der kan vindes?

Ikke hvis begge spiller perfekt. I 2007 offentliggjorde Jonathan Schaeffer og hans forskerhold ved University of Alberta i Canada, at den klassiske 8×8-udgave af dam er matematisk «løst»: Med fejlfrit spil fra begge sider ender partiet altid uafgjort. Beviset byggede på omkring 18 års beregninger og en analyse af mere end 5 × 10²⁰ mulige stillinger med programmet Chinook-projektet ved University of Alberta.

I praksis betyder det ikke, at dam er kedeligt. Mennesker spiller sjældent fejlfrit, så dygtighed, overblik og små fælder afgør stadig langt de fleste partier mellem almindelige spillere. Har du slet ingen modspiller lige nu, kan du i stedet lægge en kabale og øve dit overblik på egen hånd.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange brikker har man i dam?

I den klassiske udgave på et 8×8-bræt har hver spiller 12 brikker. De placeres på de mørke felter i de tre rækker nærmest spilleren. På det internationale 10×10-bræt har hver spiller 20 brikker.

Må man slå baglæns i dam?

I den almindelige danske og nordiske udgave må en almindelig brik gerne slå baglæns, selv om den kun må trække fremad. En dam må både trække og slå i alle fire diagonale retninger. I engelsk og amerikansk checkers er det derimod kun damen (kongen), der må slå bagud.

Hvad er en dam, og hvordan laver man en?

En dam er en opgraderet brik. Du laver en, når en af dine almindelige brikker når helt frem til modstanderens bagerste række. Brikken krones ved, at du lægger en ekstra brik oven på, og den må derefter flytte og slå både fremad og bagud.

Er der slagtvang i dam?

Ja. Kan en af dine brikker slå en modstanderbrik, skal du slå – du må ikke bare lade den stå. Lander brikken i en ny slagposition, skal den fortsætte og slå videre i samme træk, indtil der ikke er flere slag.

Kan man altid vinde i dam?

Nej. Det er bevist, at den klassiske 8×8-udgave ender uafgjort, hvis begge spillere spiller fejlfrit. Men da mennesker laver fejl, afgøres de fleste partier stadig af, hvem der spiller mest præcist og undgår de typiske fælder.