Gnav regler – brikker, matadorer og sådan spiller du

Gnav er et af Danmarks ældste selskabsspil – et hurtigt og larmende byttespil, hvor det ikke gælder om at vinde, men om at undgå at sidde tilbage med den laveste brik. Spillet kan spilles med særlige gnavkort eller med de karakteristiske drejede træbrikker, og det passer lige så godt til to spillere som til en hel stue fuld af gæster juleaften. Her får du de fulde regler: brikkernes værdi, hvordan man bytter, hvad de fem matadorer gør, og hvordan man taber en polet.

Hvad er gnav?

Gnav tilhører en gammel europæisk spilfamilie, der på engelsk kaldes Cuckoo (gøgen). Grundidéen er den samme i alle varianter: hver spiller har ét kort eller én brik, og man bytter med sidemanden i håb om at slippe af med en lav værdi. Den, der til sidst sidder med den laveste brik, taber runden og betaler en polet – en spillemønt, som lige så godt kan være en tændstik, en mønt eller en peberkage.

I Danmark hedder spillet gnav, i Sverige Kille og i Norge også gnav. Det spilles med et sæt på 42 brikker eller kort, og reglerne er så enkle, at helt små børn kan være med. Ligesom i Sorteper handler det om at undgå det forkerte kort frem for at samle point – men gnav har en ekstra krølle i form af de fem matadorer, de højeste brikker, som ikke kan tvinges til at bytte.

Hvad du skal bruge

• Et gnav-sæt — enten en pose med 42 træbrikker eller et sæt gnavkort. Almindelige spillekort kan ikke bruges direkte, fordi motiverne (gøg, dragon, kat osv.) er unikke for spillet.
• Poletter — hver spiller starter med det samme antal, typisk 3–5. Traditionelt brugte man mønter, tændstikker eller peberkager.
• Deltagere — spillet fungerer fra 2 og helt op til 20 eller flere. Det er sjovest med mange, så gnav egner sig godt som et kortspil for 5 eller flere.

Brikkerne og deres værdi

Et gnav-sæt består af 21 forskellige slags brikker, og der er to af hver – i alt 42 brikker. Brikkerne har en fast rangorden fra højest til lavest. De fem øverste kaldes matadorer og har hver deres særlige regel; derefter følger talbrikkerne fra XII (12) ned til I (1); og nederst ligger de fire lave brikker, hvor narren er den allerlaveste.

Fordi træbrikkerne ligner små skakbrikker med værdien skrevet i bunden, kan de andre spillere ikke se, hvad du har – det er en del af spændingen. Nedenfor kan du se hele rangordenen.

Sådan spiller du gnav

En spiller er giver (kaldes ofte bankør) og blander brikkerne eller kortene. Hver spiller får ét kort eller trækker én brik op af posen og kigger på sin egen værdi uden at vise den til de andre.

Spillet går nu i gang med spilleren til venstre for giveren og fortsætter med uret. Hver spiller har på sin tur ét valg:

• Beholde sin brik — man siger “jeg står” og gør ikke mere.
• Bytte med naboen til venstre — man siger “jeg bytter” og bytter sin brik med sidemandens. En almindelig sidemand skal bytte og må ikke sige nej – med mindre han holder en matador.

Giveren er den sidste, der handler. Han må enten beholde sin brik eller bytte den med den øverste brik i bunken (talonen). Trækker giveren en hest eller et hus fra bunken, trækker han i stedet den næste.

Når alle har haft turen – eller så snart gøgen bliver vist – lægger alle deres brikker op. Den, der har den laveste brik, har tabt runden og lægger en polet i puljen.

De fem matadorer

Matadorerne er de fem højeste brikker. Prøver en spiller at bytte med en, der holder en matador, kan matadoren ikke tvinges væk – i stedet sker der noget særligt:

• Gøgen — den højeste brik i spillet. Holderen viser den straks, og runden stopper med det samme. Alle lægger deres brikker op. Gøgen kan aldrig tabe.
• Dragonen — holderen siger “hug!”, og spilleren, der ville bytte, må lægge en polet i puljen og beholde sin egen brik. Turen går videre til spilleren til venstre for dragonen.
• Katten — holderen jamrer som en kat og siger “byt om igen!”. Udfordreren betaler en polet, og alle bytter, der er sket i runden indtil nu, går tilbage, så alle sidder med den brik, de startede med.
• Hesten — holderen siger “videre!”, og udfordreren må i stedet forsøge at bytte med den næste spiller til venstre for hesten.
• Huset — virker præcis som hesten: “videre!”, og byttet sendes videre til den næste spiller.

Narren, uglen og de laveste brikker

I bunden af rangordenen ligger fire brikker, som du gerne vil bytte dig fra: ringen (værdien 0), potten, uglen og – allerlavest – narren.

Narren er spillets joker og har sin egen regel: får du narren ved uddelingen, skal du banke i bordet, så alle ved, at den er i spil. Til gengæld taber både den, der ender med narren, og den, der har den næstlaveste brik (som regel uglen), når runden gøres op. En narr i spil koster altså to spillere en polet, og derfor prøver alle ekstra ivrigt at komme af med den.

Point, poletter og at ryge ud

Gnav spilles over mange korte runder. Reglerne for at holde regnskab er enkle:

• Alle starter med samme antal poletter.
• Taberen af hver runde lægger én polet i den fælles pulje.
• Når en spiller ikke har flere poletter, er han ude af spillet.
• Den sidste spiller med poletter tilbage har vundet.

I stedet for poletter kan man også notere streger på et stykke papir og lade en spiller ryge ud, når han når et aftalt antal streger. Traditionelt spillede børn gnav om peberkager – en variant, der stadig er hyggelig, hvis man vil spille uden indsats. Vil du have et andet let familiespil ved siden af, er Gris en oplagt makker til gnav.

Gnavs historie og forbuddet mod kort

Gnav stammer fra den italienske Cuckoo-familie og bredte sig nordpå gennem Tyskland til Danmark og resten af Skandinavien fra 1600-tallet. Ifølge opslagsværket lex.dk kommer selve ordet gnav fra det italienske “gnao” – kattens mjav og kælenavn til den kat, der er afbildet på en af brikkerne.

De særlige træbrikker opstod sandsynligvis under den pietistiske konge Christian 6. (1730–1746), som indførte et forbud mod kortspil for at dæmpe det vilde hasardspil. Fordi gnav var så folkekært, overlevede det ved at blive lavet om til et spil med brikker i stedet for kort. Den ældste kendte danske regelsamling for spillet er “Politiske Spille-regler” fra København i 1774, som beskriver en pose med netop disse brikker. Spillet optræder også i H.P. Holsts og Adolph Krohns klassiker “Peters Jul”, hvor børnene spiller gnav om peberkager. Vil du prøve et andet gammelt dansk selskabsspil, kan du også kaste dig over Snyd.

Gode råd og typiske fejl

• Behold en matador — får du en af de fem højeste brikker, er du sikker. Byt den aldrig væk.
• Bank straks ved narren — glemmer du at banke i bordet, snyder du reelt de andre, og det er imod reglerne.
• Husk, at narren koster to — sidder du med den næstlaveste brik, taber du også, når narren er i spil.
• En matador kan ikke tvinges — forsøger du at bytte med en, der holder en matador, kan det koste dig en polet i stedet.
• Byt ikke i blinde — en lav talbrik er ofte bedre end en 0, en potte eller en ugle, så tænk dig om, før du bytter en middelbrik væk.

Ofte stillede spørgsmål om gnav

Hvor mange brikker er der i gnav?

Et gnav-sæt består af 42 brikker: der er to af hver af de 21 forskellige slags, lige fra gøgen i toppen til narren i bunden.

Hvad er den højeste og den laveste brik i gnav?

Gøgen er den højeste brik og kan aldrig tabe. Narren er den laveste – og både den, der har narren, og den, der har den næstlaveste brik, taber runden.

Hvor mange kan spille gnav?

Gnav kan spilles af 2 personer og helt op til 20 eller flere. Det er sjovest med en større flok, fordi der så er flere at bytte med.

Hvad gør man, hvis man får narren?

Får du narren ved uddelingen, skal du banke i bordet, så alle ved, at den er i spil. Derefter prøver du at bytte den væk til naboen til venstre, hvis du kan.

Kan man spille gnav med almindelige spillekort?

Nej, ikke direkte. Gnav kræver et særligt sæt med gnavkort eller træbrikker, fordi motiverne som gøg, dragon, kat, hest og hus ikke findes i et almindeligt kortspil.