Skat er et stikspil for tre personer, hvor én spiller kæmper alene mod de to andre. Det er Tysklands nationalspil, udviklet omkring 1810-1820 i byen Altenburg, og det regnes for et af verdens bedste kortspil til tre.
Det er også krævende. Ikke fordi reglerne for stikkene er svære — de ligner whist — men fordi Skat har to adskilte pointsystemer og en meldefase, der bygger på det ene af dem.
Denne guide gennemgår begge dele fra bunden, og starter med den regel, alle andre hviler på: de fire knægte er altid trumf.
Skat på et øjeblik
- Antal spillere
- 3 (4 muligt — giveren sidder over)
- Kort
- 32 7 til es i hver farve
- Kort på hånden
- 10 + 2 i skatten
- Stikpoint i alt
- 120 spilfører skal have 61
- Laveste bud
- 18
- Spilføreren spiller
- Alene mod de to andre
- Spiltyper
- Farvespil, grand, null
- Oprindelse
- Altenburg, Tyskland, ca. 1810-20
Reglen, alt andet hviler på: de fire knægte er altid trumf. De tages ud af deres farver og rangerer over alle andre kort — klør, spar, hjerter, ruder.
Knægtene er trumf — altid
Det her er Skats vigtigste regel, og den findes ikke i noget andet almindeligt kortspil.
De fire knægte tages ud af deres farver og bliver spillets fire højeste trumfer. De rangerer indbyrdes i en fast rækkefølge, uanset hvad der er trumf:
klør knægt > spar knægt > hjerter knægt > ruder knægt
En huskeregel, mange bruger: K-S-H-R — samme rækkefølge som farverne rangerer i meldingen.
Vælger du hjerter som trumf, består trumffarven altså af elleve kort: de fire knægte plus hjerter es, 10, konge, dame, 9, 8 og 7. De øvrige tre farver har kun syv kort hver, fordi deres knægt er væk.
Kortenes rangorden
Farvespil — eksempel med hjerter som trumf
Trumffarven har altså 11 kort, mens hver af de tre øvrige farver kun har 7.
De tre spiltyper
| Spiltype | Trumf | Rangorden i almindelig farve |
|---|---|---|
| Farvespil | 4 knægte + valgt farve | A, 10, K, D, 9, 8, 7 |
| Grand | Kun de 4 knægte | A, 10, K, D, 9, 8, 7 |
| Null | Ingen | A, K, D, Kn, 10, 9, 8, 7 |
Bemærk to ting. 10’eren ligger mellem es og konge — den er 10 point værd, kongen kun 4. Og i null falder knægtene tilbage på plads mellem dame og 10’er, fordi der ikke er trumf.
Læg mærke til, at 10’eren ligger mellem es og konge. Det overrasker de fleste, men det følger pointværdierne: 10’eren er 10 point værd, kongen kun 4.
De to pointsystemer
Her går flest galt, og det er værd at bruge et øjeblik på.
Stikpoint er de 120 point, der ligger i kortene. Dem samler du gennem stikkene, og de afgør om spilføreren vinder. Han skal have mindst 61.
Spilværdi er kontraktens værdi i spilpoint. Den afgør hvor meget der vindes eller tabes, og det er den, der meldes om.
De to tal har intet med hinanden at gøre. Du kan vinde en runde med 61 stikpoint og score 24 spilpoint — eller vinde med 61 stikpoint og score 60.
Kortenes pointværdi
Stikpoint og spilværdier
Skat har to adskilte pointsystemer. Stikpoint afgør, om spilføreren vinder. Spilværdi afgør, hvor meget der vindes eller tabes. De blandes ofte sammen — men de har intet med hinanden at gøre.
Stikpoint — 120 i alt
| Kort | Antal | Point pr. stk. | I alt |
|---|---|---|---|
| Es | 4 | 11 | 44 |
| 10 | 4 | 10 | 40 |
| Konge | 4 | 4 | 16 |
| Dame | 4 | 3 | 12 |
| Knægt | 4 | 2 | 8 |
| 9, 8, 7 | 12 | 0 | 0 |
| I alt | 32 | — | 120 |
Spilfører vinder
Mindst 61 af de 120 stikpoint, inklusive skattens to kort
Schneider
Modstanderne får 30 point eller færre
Schwarz
Spilføreren tager samtlige ti stik
Spilværdi — grundværdier
| Spiltype | Grundværdi |
|---|---|
| Ruder | 9 |
| Hjerter | 10 |
| Spar | 11 |
| Klør | 12 |
| Grand | 24 |
Spilværdien er grundværdien ganget med en multiplikator, der bl.a. afhænger af, hvor mange knægte du har i ubrudt række fra klør knægt, om du spillede på hånden, og om du opnåede Schneider eller Schwarz. Laveste lovlige bud er 18 — ruder (9) gange 2. Null-spil har faste værdier i stedet.
Der er 120 stikpoint i bunken. Spilføreren skal tage mindst 61 for at vinde, og modstanderne vinder med 60 eller derover.
De to kort i skatten tæller med i spilførerens regnskab, uanset om han har taget dem op.
Uddelingen
Skat spilles med 32 kort — 7 til es i hver farve. Er I fire ved bordet, sidder kortgiveren over.
Kortene deles i tre omgange med skatten imellem:
1. Tre kort til hver spiller.
2. To kort med bagsiden opad i midten. Det er skatten, som spillet er opkaldt efter.
3. Fire kort til hver spiller.
4. Tre kort til hver spiller.
Alle har nu ti kort, og der ligger to i midten. 3 × 10 + 2 = 32. Rækkefølgen er ikke tilfældig — den er fastlagt i turneringsreglerne.
Meldingen
Meldingen afgør, hvem der bliver spilfører og skal spille alene mod de to andre.
Der bydes i spilværdier, ikke i stikpoint. Det laveste lovlige bud er 18, og derfra går det op ad en fast liste: 18, 20, 22, 23, 24, 27, 30, 33, 35, 36 og videre.
Tallene er ikke tilfældige. De er alle mulige produkter af en grundværdi og en multiplikator — 18 er for eksempel ruder (9) gange 2.
Forløbet er usædvanligt og forvirrer nybegyndere:
Spilleren i midten byder mod forhånden. Han nævner et tal, og forhånden svarer enten “ja” (jeg kan matche det) eller “pas”.
Så længe forhånden siger ja, skal budgiveren gå højere. Passer han, overtager baghånden og byder videre mod den, der stadig er med.
Den sidste tilbage bliver spilfører.
Vil ingen byde, kan forhånden selv melde 18 og blive spilfører. Vil heller ikke han, kastes kortene ind, og der deles på ny.
Det afgørende: du må ikke overbyde din egen hånd. Melder du 30, men dit spil kun er 24 værd, taber du automatisk — uanset hvor mange stik du tager.
Skatten — tage op eller lade ligge
Som spilfører har du to muligheder.
Tag skatten op. Du kigger på de to kort, lægger dem til din hånd, og smider to kort væk med bagsiden opad. De kasserede kort tæller med i dine stikpoint til sidst. Det er den almindelige fremgangsmåde: du får to ekstra kort at vælge imellem og kan skille dig af med en dårlig farve.
Spil på hånden. Du lader skatten ligge urørt. Det hæver spilværdien med en multiplikator, men du får ingen hjælp. Skattens kort tæller stadig som dine til sidst.
De tre spiltyper
Farvespil er det almindelige. Du vælger en trumffarve, og trumfen består af de fire knægte plus den farves syv kort. Du skal have 61 stikpoint.
Grand betyder, at kun de fire knægte er trumf. De øvrige 28 kort er helt almindelige kort i deres egne farver. Du skal stadig have 61 stikpoint. Grundværdien er 24, hvilket gør grand til det dyreste — og farligste — almindelige spil.
Null vender alt om. Der er ingen trumf overhovedet, heller ikke knægtene, og du skal tabe samtlige ti stik. Tager du bare ét, har du tabt. Rangordenen ændrer sig samtidig til den normale: es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7. Stikpoint tælles slet ikke i et null-spil, og spillet har faste værdier i stedet for grundværdi gange multiplikator.
Spillets gang
Forhånden spiller altid ud til første stik — også når han ikke er spilfører.
Derefter er reglerne enkle:
Bekend kulør, hvis du kan. Har du et kort i den udspillede farve, skal du lægge det.
Husk, at knægtene hører til trumf. Spilles der ruder ud, og ruder ikke er trumf, må du ikke lægge ruder knægt for at følge farve — den er trumf og hører ikke til ruder længere. Det er den fejl, alle nybegyndere laver mindst én gang.
Kan du ikke bekende kulør, må du lægge hvad som helst — også trumf.
Højeste trumf vinder stikket. Er der ingen trumf i stikket, vinder det højeste kort i den udspillede farve.
Vinderen af hvert stik spiller ud til det næste. Der spilles ti stik.
Schneider og Schwarz
To ekstra mål hæver spilværdien:
Schneider betyder, at modstanderne får 30 stikpoint eller færre — altså at spilføreren tager mindst 90.
Schwarz betyder, at modstanderne slet ikke tager et eneste stik.
Begge giver en multiplikator oveni, og begge kan meldes på forhånd for endnu mere. Meldes de og opnås ikke, tabes spillet.
Strategi
Tæl knægtene først. Hvor mange af de fire har du, og hvilke? Klør knægt alene er ofte forskellen på at kunne melde og at passe.
Kig efter matadorer. Har du en ubrudt række fra klør knægt og nedad, stiger spilværdien for hver. Har du klør, spar og hjerter knægt, er du “mit dreien” og ganger med flere.
Vær forsigtig med grand. Grundværdien 24 er høj, men du har kun fire trumfer. Bliver de spillet væk, står du med almindelige kort mod to modstandere, der samarbejder.
Som modspiller: hold sammen. I to spiller mod én, og jeres stik lægges sammen. At spille for sig selv er den hurtigste måde at tabe på.
Husk, hvad der er spillet. Der er kun 32 kort. Med lidt øvelse kan du holde styr på, hvilke trumfer og esser der er tilbage — og det er ofte det, der afgør de sidste tre stik.
Meld ikke højere, end din hånd er værd. Overbyder du, taber du automatisk, uanset hvor godt du spiller.
Beslægtede spil
Skat udviklede sig fra det ældre tyske Schafkopf og har træk fra både l’hombre og tarok.
Vil du prøve et andet spil med meldefase og en spilfører mod resten, er Mousel det oplagte — også tysk af oprindelse, men langt hurtigere at lære.
Er du ude efter et stikspil uden meldinger, er whist stedet at begynde. Vil du derimod dybere ned i meldesystemer, er bridge den store udfordring.
Flere spil til samme antal deltagere finder du under kortspil for 3 spillere.
Almindelige misforståelser
“Knægten ligger mellem dame og 9’er.” Kun i null-spil. I farvespil og grand er de fire knægte trumf og rangerer over alt andet.
“Man melder, hvor mange stikpoint man kan tage.” Nej. Der meldes i spilværdier fra 18 og opefter. De 61 stikpoint er tærsklen for at vinde, ikke noget der bydes om.
“Ruder knægt følger farve, når der spilles ruder.” Nej. Knægtene hører til trumf, ikke til deres egen farve. Du må ikke bruge en knægt til at bekende kulør i en almindelig farve.
“Konge er højere end 10’er.” Nej. Rangordenen i en farve er es, 10, konge, dame, 9, 8, 7. 10’eren er 10 point værd, kongen kun 4.
“De tre spillere spiller hver for sig.” Nej. Spilføreren spiller alene mod de to andre, som lægger deres stik sammen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er knægtene trumf i Skat?
Fordi det er spillets grundregel. De fire knægte tages ud af deres farver og bliver de fire højeste trumfer i fast rækkefølge: klør, spar, hjerter, ruder. I et farvespil består trumffarven derfor af elleve kort — de fire knægte plus den valgte farves syv kort.
Hvor mange kort får hver spiller?
Ti. Der deles i rækkefølgen tre kort til hver, to kort i skatten, fire kort til hver og til sidst tre kort til hver. Det giver 3 × 10 + 2 = 32 kort i alt.
Hvad melder man i Skat?
Spilværdier, ikke stikpoint. Det laveste bud er 18, og derfra går det op ad en fast liste: 20, 22, 23, 24, 27, 30 og videre. Melder du højere, end dit spil viser sig at være værd, taber du automatisk.
Hvor mange point skal spilføreren have?
Mindst 61 af de 120 stikpoint i bunken. Modstanderne vinder med 60 eller derover. Tager spilføreren 90 eller mere, er det Schneider, og tager han alle ti stik, er det Schwarz.
Hvad er forskellen på grand og null?
I grand er kun de fire knægte trumf, og spilføreren skal stadig have 61 stikpoint. I null er der ingen trumf overhovedet, rangordenen bliver normal med knægten mellem dame og 10’er, og spilføreren skal tabe samtlige ti stik.