Grafik til artikel om piratebridge med en vifte af spillekort og teksten "Piratebridge – regler & strategier".

Piratebridge – regler og budrunde

Piratebridge er en bridge-variant uden faste makkerpar. I hver eneste runde dannes makkerskabet på ny — og din makker fra sidste runde kan være din modstander i den næste.

Mekanikken er enkel: én spiller afgiver et bud, og de øvrige tre kan acceptere det. Den, der accepterer, bliver budgiverens makker for netop den runde.

Spillet blev opfundet i 1916 og var kortvarigt en international sensation. Det spilles i dag med contract bridges regler for stik og point — kun budrunden er anderledes.

Piratebridge på et øjeblik

Antal spillere
4 uden faste makkerpar
Kort
52 13 til hver, ingen jokere
Makkerskab
Dannes i hver runde
Sådan findes makkeren
Ved at acceptere et bud
Er makkeren hemmelig?
Nej — det siges højt
Blindemand
Den, der accepterede
Regnskab
Individuelt pr. spiller
Opfundet
1916 kodificeret 1917

Kun budrunden adskiller spillet fra almindelig bridge. Stik, spilføring og pointsystem er identiske med contract bridge.

Historien bag spillet

Piratebridge blev opfundet af briten Aleister Crowley i 1916, mens han opholdt sig i et sommerhus i New Hampshire.

Hans klage over datidens auktionsbridge var enkel: man sad fast med den makker, man havde fået. Gode hænder i samme farve endte hos modstandere frem for hos makkere. Løsningen, som han selv beskrev det, var at lade folk vælge deres egen makker.

Crowley skrev til Frank Crowninshield, redaktør på Vanity Fair, som tog ideen til sig og gav den navnet “pirate bridge”. Kortspilseksperten R.F. Foster kodificerede derefter reglerne og udgav dem i 1917 — bemærkelsesværdigt nok før contract bridge overhovedet var opfundet.

Spillet fik et par år i rampelyset i amerikanske og britiske bridgekredse og gled derefter i baggrunden. Det spilles stadig, men som en kuriositet snarere end en udbredt variant.

Budrunden — det, der gør spillet særligt

Sådan fungerer budrunden

Det er her, piratebridge adskiller sig fra al anden bridge. Efter hvert bud får de tre andre chancen for at melde sig som makker.

  1. 1
    Et bud afgives Antal stik ud over de seks første, plus trumffarve eller “uden trumf”. Laveste bud er 1 klør.
  2. 2
    De tre andre svarer på skift Med uret fra budgiverens venstre: “accepterer” eller “pas”.
  3. 3
    Den, der accepterer, er makker Det siges højt. Alle ved bordet ved det med det samme.
  4. 4
    Accepterer ingen, bortfalder buddet Budgiveren behandles, som om han havde meldt pas.
Eksempel på en budrunde
AnnaByder 1 spar
BoPas
ClaraAccepterer — Clara er nu Annas makker
DavidByder 2 klør
ClaraAccepterer Davids bud i stedet — makkerskabet med Anna er opløst

Makkerskaber kan opstå og opløses flere gange i samme budrunde. Det er tilladt at acceptere en andens bud, selvom du selv har et bud ude.

Når budrunden er slut Den, der accepterede det vindende bud, lægger sin hånd åbent på bordet som blindemand. Budgiveren spiller begge hænder. Der er intet skjult makkerskab i piratebridge.

Her ligger hele forskellen fra almindelig bridge.

1. Kortgiveren åbner budrunden. Et bud består af et antal stik ud over de seks første, plus en trumffarve eller “uden trumf”. Laveste bud er 1 klør, altså syv stik med klør som trumf.

2. Efter hvert bud får de tre andre tur til at acceptere. Med uret fra budgiverens venstre side siger hver spiller enten “accepterer” eller “pas”.

3. Den, der accepterer, bliver budgiverens makker. Det siges højt og er kendt af alle ved bordet med det samme.

4. Accepterer ingen, bortfalder buddet. Budgiveren behandles, som om han havde meldt pas.

5. Budrunden fortsætter, indtil et bud står uimodsagt.

Du må acceptere andres bud i stedet for dit eget

Det er den taktisk mest interessante regel. Har du selv afgivet et bud, må du alligevel acceptere en andens senere bud, hvis du vurderer, at du scorer bedre på den måde.

Det betyder, at et makkerskab kan opstå, opløses og genopstå flere gange i løbet af én budrunde.

Makkeren bliver blindemand

Når budrunden er slut, lægger den accepterende spiller sine kort åbent på bordet, præcis som i almindelig bridge. Budgiveren spiller begge hænder.

Der er altså intet skjult makkerskab i piratebridge. Alle ved fra budrundens slutning, hvem der spiller sammen.

Det er værd at fremhæve, fordi det ofte forveksles med en anden mekanik — se næste afsnit.

Piratebridge er ikke es-makker whist

De to spil forveksles jævnligt, fordi begge har skiftende makkerskaber. Men mekanikken er helt forskellig.

Tre spil med skiftende eller faste makkere

Piratebridge forveksles jævnligt med es-makker whist, fordi begge har skiftende makkerskaber. Mekanikken er dog helt forskellig — se den markerede række.

 PiratebridgeBridgeEs-makker whist
MakkerskabNyt hver rundeFast hele spilletNyt hver runde
Sådan findes makkerenNogen accepterer dit budSidder over for digDu kalder et es
Er makkeren kendt?Ja, med det sammeJa, hele tidenNej — først når esset falder
BlindemandJa — den, der accepteredeJa — spilførerens makkerNej
Kort525255 med 3 jokere
RegnskabIndividueltPr. makkerparIndividuelt, nulsum
OprindelseUSA, 19161925 kontraktbridgeDanmark

Konsekvensen af de to markerede rækker: i es-makker whist spiller alle delvist i blinde gennem de første stik. I piratebridge ligger alt åbent fra første udspil, og taktikken handler i stedet om, hvornår det betaler sig at binde sig til en andens bud.

I es-makker whist nævner spilføreren et es, han ikke selv har. Den, der sidder med kortet, er makker — men ingen ved hvem, før esset falder. Det er den danske variant, du kan læse om i vores guide til whist.

I piratebridge melder makkeren sig frivilligt ved at acceptere buddet, og alle ved det med det samme.

Forskellen er ikke kosmetisk. I es-makker whist spiller alle delvist i blinde gennem de første stik. I piratebridge er alt åbent fra første udspil, og spillet handler i stedet om at vurdere, hvornår det betaler sig at binde sig til en anden spillers bud.

Spillet og pointene

Når budrunden er slut, forløber alt som i contract bridge.

Spilleren til venstre for budgiveren spiller ud. Derefter lægger makkeren sin hånd på bordet som blindemand, og budgiveren spiller begge hænder.

Reglerne for stik er de sædvanlige: bekend kulør hvis du kan, ellers læg hvad som helst. Højeste trumf vinder stikket, og er der ingen trumf, vinder højeste kort i den udspillede farve.

Pointene følger contract bridges system:

KontraktPoint pr. stik over de seks
Klør eller ruder20
Hjerter eller spar30
Uden trumf40 for første, 30 for de følgende

Udgang kræver 100 stikpoint. Lilleslem giver 500 i bonus uden for zone og 750 i zone, storeslem 1.000 og 1.500. Doblinger fordobler både gevinst og straf.

Den fulde gennemgang af pointsystemet finder du i vores guide til bridge.

Det, der adskiller regnskabet fra almindelig bridge, er, at point noteres individuelt. Du fører din egen score gennem hele aftenen, uanset hvem du tilfældigvis spillede sammen med i den enkelte runde.

Taktik

Accepter kun bud, du kan understøtte. Accepterer du et bud på 4 spar uden spar på hånden, er du bundet til en kontrakt, du ikke kan hjælpe med at holde. Og det er dig, der bliver blindemand.

Overvej at acceptere frem for at overbyde. Har en anden meldt netop den farve, du er stærk i, er det ofte bedre at slutte dig til ham end at byde højere selv. Du deler gevinsten, men du undgår at presse kontrakten for højt.

Vær tilbageholdende med at åbne på en middelhånd. Et bud, ingen accepterer, bortfalder — og du har afsløret noget om din hånd uden at få noget igen.

Læg mærke til, hvem der ikke accepterer hvad. Passer en spiller konsekvent på hjerter-bud, har han sandsynligvis ikke hjerter. Det er offentlig information i denne variant.

Husk, at regnskabet er individuelt. Nogle gange er det bedre at lade en anden vinde en lille kontrakt end selv at gå ned på en stor.

Almindelige misforståelser

“Piraten kalder et kort for at finde sin makker.” Nej. Makkeren melder sig selv ved at acceptere buddet. Det er es-makker whist, der bruger den kaldte-kort-mekanik.

“Makkerskabet er hemmeligt.” Nej. Det er kendt af alle, så snart nogen accepterer.

“Alle hænder forbliver skjulte.” Nej. Den, der accepterer buddet, bliver blindemand og lægger sin hånd åbent frem.

“Man må ikke acceptere, hvis man selv har budt.” Jo. Du må acceptere en andens bud, selvom du har et bud ude, hvis du vurderer, det er bedre.

“Piratebridge er en dansk variant.” Nej. Det er amerikansk, opfundet i 1916 og kodificeret i 1917.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan dannes makkerskabet i piratebridge?
Efter hvert bud får de tre andre spillere tur til at acceptere det. Den første, der accepterer, bliver budgiverens makker for den runde. Accepterer ingen, bortfalder buddet, og budgiveren behandles som om han havde meldt pas.

Er makkerskabet hemmeligt?
Nej. Accepten siges højt, og alle ved bordet ved med det samme, hvem der spiller sammen. Makkeren bliver desuden blindemand og lægger sin hånd åbent frem.

Må man acceptere et bud, når man selv har budt?
Ja. Det er en central del af spillet. Vurderer du, at du scorer bedre ved at slutte dig til en anden, må du acceptere hans bud og opgive dit eget.

Hvem har opfundet piratebridge?
Aleister Crowley i 1916. Frank Crowninshield fra Vanity Fair gav spillet dets navn, og kortspilseksperten R.F. Foster kodificerede reglerne og udgav dem i 1917.

Hvad er forskellen på piratebridge og almindelig bridge?
Kun budrunden. I bridge sidder du over for din faste makker gennem hele spillet. I piratebridge dannes makkerskabet på ny i hver runde, ved at nogen accepterer et bud. Stik, spilføring og pointsystem er de samme.