Piquet regler – det klassiske kortspil for to forklaret

Piquet er et af Europas ældste og mest forfinede kortspil for to personer. Det spilles med et spil på 32 kort og handler om først at bytte kort, dernæst at melde sine bedste kombinationer og til sidst at spille om stikkene. Denne guide gennemgår alle piquet reglerne trin for trin – fra giv og kortbytte til meldinger, point og de klassiske bonusser repique, pique og capot – så to spillere kan gå i gang helt uden forhåndskendskab.

Hvad er piquet?

Piquet (udtales »pi-ké«) er et fransk stikspil, der har været kendt i Europa siden mindst 1500-tallet. Det regnes for et af de mest strategiske spil for to og var i århundreder et fast indslag i franske og engelske saloner. Spillet er et rent no trump-spil – der findes altså ingen trumffarve – og det kombinerer hukommelse, planlægning og kortbytte på en måde, der stadig gør det populært blandt kortentusiaster.

Det særlige ved piquet er, at du scorer point i to omgange: først ved at melde kombinationer af kort på hånden, og derefter ved at vinde stik. Netop kombinationen af meldinger og stikspil gør spillet dybere end de fleste klassiske spil for to.

Det skal du bruge

Piquet spilles med et spil på 32 kort. Du fjerner altså alle 2’ere til 6’ere fra et almindeligt spil, så kun 7, 8, 9, 10, knægt, dame, konge og es er tilbage i hver af de fire farver. Vil du vide mere om, hvordan et standardspil er skruet sammen, kan du læse om hvor mange kort der er i et spil kort.

Kortenes rangorden fra højest til lavest er: es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8 og 7. Esset er altså højest. I selve stikspillet vinder det højeste kort i den farve, der er spillet ud i – der er ingen trumf.

Sådan spiller du piquet trin for trin

En hel omgang (en »giv«) består af fire faser: giv, kortbytte, meldinger og stikspil. Nedenfor gennemgår vi dem i rækkefølge.

Giv, forhånd og baghånd

I begynder med at trække kort om, hvem der giver først. Giveren blander, og modstanderen tager af. Der deles 12 kort til hver spiller – typisk to eller tre ad gangen – og de sidste 8 kort lægges som en lukket bunke i midten, kaldet talonen.

Den spiller, der ikke giver, kaldes forhånd (fransk: elder hand) og har flere fordele undervejs. Giveren kaldes baghånd. I en fuld partie skiftes I til at give, så fordelene udlignes over tid.

Kortbytte fra talonen

Formålet med kortbyttet er at forbedre hånden, før der meldes. Talonens 8 kort er delt: de øverste 5 er reserveret til forhånd, og de nederste 3 til baghånd.

• Forhånd bytter først — og skal lægge mindst 1 og højst 5 kort ud (i en lukket bunke) og trække lige så mange nye fra toppen af talonen.
• Baghånd bytter derefter — og skal lægge mindst 1 kort ud og må trække op til de kort, forhånd ikke tog (normalt 3).

De kort, du selv har lagt ud, må du kigge på igen, men ikke tage tilbage. Kort, som ingen af jer trækker, må forhånd se på, hvorefter baghånd kan vælge det samme. Det er en vigtig kilde til information om, hvad der er i spil.

Meldinger og point

Efter kortbyttet melder I jeres bedste kombinationer. Meldingerne tælles altid i en fast rækkefølge: carte blanche, point, sekvens og til sidst sæt. Kun den spiller, der har den bedste kombination i hver kategori, scorer for den – til gengæld scorer vinderen alle sine kombinationer i den kategori.

Carte blanche

Har du en hånd helt uden billedkort (ingen knægt, dame eller konge), har du carte blanche, der giver 10 point. Det skal meldes med det samme og vises til modstanderen, før du bytter kort.

Point – flest kort i én farve

»Point« vindes af den spiller, der har flest kort i samme farve. Vinderen scorer lige så mange point, som der er kort i farven – har du fem kort i ruder, giver det altså 5 point. Er I lige mange kort, afgøres det på summen af kortværdier, hvor esset tæller 11, billedkort 10 hver og talkort efter pålydende. Er også summen ens, scorer ingen af jer for point.

Sekvens

En sekvens er tre eller flere kort i træk i samme farve, for eksempel knægt-dame-konge i hjerter. Kun den længste sekvens tæller, og ved lige længde vinder den med det højeste topkort. Vinderen scorer desuden eventuelle kortere sekvenser, han selv har.

Sæt – trio og quatorze

Et sæt er tre eller fire kort af samme værdi, men kun fra 10 og opefter (10, knægt, dame, konge og es). Tre ens kaldes en trio og giver 3 point; fire ens kaldes en quatorze og giver hele 14 point. Fire ens 7’ere, 8’ere eller 9’ere tæller altså ikke. Den højeste trio eller quatorze vinder kategorien.

Spillet om stikkene

Når meldingerne er gjort op, spiller I om de 12 stik. Forhånd spiller ud til det første stik. Man skal bekende kulør – altså følge den farve, der er spillet ud i, hvis man kan – og det højeste kort i udspilsfarven vinder stikket. Vinderen af et stik spiller ud til det næste.

Under stikspillet scorer I løbende:

• 1 point, hver gang du spiller ud til et stik.
• 1 point, hver gang du erobrer føringen, altså vinder et stik, som modstanderen spillede ud til.
• 1 point ekstra for at vinde det allersidste stik.
• 10 point »for kort«, hvis du vinder flertallet af stikkene (mellem 7 og 11).

Repique, pique og capot

Piquet er berømt for sine tre store bonusser, der kan afgøre en hel giv på et øjeblik:

• Repique (60 point) — hvis du når 30 point eller mere på meldinger alene, før et eneste kort er spillet, og modstanderen stadig står på 0.
• Pique (30 point) — kun forhånd kan få den. Den gives, hvis forhånd når 30 point via meldinger og udspil tilsammen, før baghånd overhovedet har scoret et point.
• Capot (40 point) — hvis du vinder alle 12 stik i en giv. De 40 point træder i stedet for de 10 point »for kort«.

Fordi bonusserne kræver, at modstanderen står på 0, handler meget af strategien om at forhindre modstanderen i at score – ikke kun om at score selv.

Partie og rubicon – sådan afgøres spillet

En komplet piquet-kamp kaldes en partie og består i den moderne form af 6 give, hvor I skiftes til at give. Point fra alle give lægges sammen, og målstregen er 100 point (rubicon).

• Når taberen har nået 100 point: vinderen får forskellen mellem de to scorer plus 100.
• Når taberen ikke har nået 100 (er »rubiconnet«): vinderen får summen af begge spilleres point plus 100.

Traditionelt spillede man i stedet til 100 point over et ubestemt antal give, men 6-givesformen er den mest udbredte i dag.

Strategi og typiske fejl

Piquet belønner tålmodighed og god hukommelse. Her er nogle råd og faldgruber, nye spillere bør kende:

• Byt med omtanke — det er fristende altid at bytte fem kort, men nogle gange er det bedre at beholde en næsten færdig sekvens eller et sæt.
• Kend til »sinking« — du er ikke tvunget til at melde alt. At skjule en kombination kan snyde modstanderen, men koster de point, du undlader at melde.
• Tæl kortene — da der kun er 32 kort, kan en opmærksom spiller regne ud, hvad modstanderen sidder med.
• Spil for at nulstille modstanderen — bonusserne repique og pique kræver, at modstanderen står på 0, så det kan betale sig at forhindre modstanderens score.
• Undervurder ikke baghånd — forhånd har fordelen i den enkelte giv, men fordi I skifter, udlignes det over en hel partie.

Kan du lide dueller for to, findes der flere beslægtede spil at prøve. Bezique bygger på de samme idéer om meldinger og stik, mens cribbage og det klassiske whist også hører til de gode stikspil. Du finder flere forslag i vores oversigt over kortspil for to.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange kort bruger man i piquet?

Piquet spilles med 32 kort. Man fjerner alle 2’ere til 6’ere fra et almindeligt spil, så der er 7, 8, 9, 10, knægt, dame, konge og es i hver af de fire farver.

Hvor mange kan spille piquet?

Den klassiske og bedste udgave er for præcis to spillere. Der findes ældre varianter for tre og fire spillere, men de er sjældnere og regnes ikke for standardspillet.

Hvad er forskellen på repique og pique?

Repique gives for 30 point på meldinger alene, før et kort er spillet, og giver 60 point. Pique gives kun til forhånd for 30 point på meldinger og udspil tilsammen, før modstanderen scorer, og giver 30 point.

Hvad betyder capot i piquet?

Capot betyder, at én spiller vinder alle 12 stik i en giv. Det giver 40 point i stedet for de sædvanlige 10 point »for kort«.

Er piquet svært at lære?

Selve gangen i spillet – byt, meld, spil stik – er let at forstå, men de mange meldinger og point tager lidt tid at lære. Efter nogle give sidder reglerne fast, og så begynder den taktiske dybde at træde frem.