Et almindeligt kortspil har fire kortfarver: spar, hjerter, ruder og klør. De fleste kender symbolerne udenad, men langt færre ved, hvor de stammer fra, og hvad de egentlig betyder. Denne guide samler både den historiske baggrund og de mange tolkninger – fra middelalderens stænder til figurerne på billedkortene og den populære myte om, at kortspillet i virkeligheden er en kalender. Undervejs er det vigtigt at skelne mellem det, der er dokumenteret, og det, der er folketro.
De fire kortfarver kort fortalt
I det franske kortsystem, som bruges i det meste af verden i dag, er der fire kortfarver fordelt på to farver:
- Spar (♠) – sort
- Hjerter (♥) – rød
- Ruder (♦) – rød
- Klør (♣) – sort
Hver kortfarve har 13 kort: es, 2 til 10 samt de tre billedkort knægt, dame og konge. Fire kortfarver gange 13 kort giver de 52 kort, der er i et standardspil. Vil du se den fulde opdeling, har vi en oversigt over hvor mange kort der er i et kortspil.
Bemærk, at kortfarven på dansk hedder klør – ikke kløver. Kløver er navnet på selve symbolet (det trekløverformede blad), mens klør er navnet på kortfarven. De fire kortfarver kaldes på dansk også lidt forvirrende for "farver", selvom de kun består af to egentlige farver: sort og rød.
Oversigt over de fire kortfarver
| Kortfarve | Symbol og farve | Fransk navn | Traditionel stand (tolkning) |
|---|---|---|---|
| Spar | ♠ sort | pique (spyd/pik) | Adelen |
| Hjerter | ♥ rød | cœur (hjerte) | Kirken / kærlighed |
| Ruder | ♦ rød | carreau (flise/firkant) | Borger/soldat eller bonde |
| Klør | ♣ sort | trèfle (kløver) | Bonde eller borger/soldat |
Hvor kommer kortfarverne fra?
Spillekort nåede Europa i 1300-tallet, og den første sikre skriftlige omtale på kontinentet stammer fra 1377. De tidligste europæiske kort havde helt andre symboler end i dag.
De oprindelige italienske og spanske kortfarver var bægre, mønter, sværd og køller (stave). De samme fire symboler lever stadig videre i spanske og italienske spil. I de tysktalende lande opstod et andet sæt: hjerter, bjælder (Schellen), agern (Eichel) og løv (Grün).
Først i 1400-tallet udviklede franske kortmagere de symboler, vi bruger i dag, med de tyske som forlæg. De beholdt hjerter, men erstattede bjælderne med ruder, agernene med klør og løvet med spar. Det franske system brugte flade, ensfarvede silhuetter, som let kunne laves med stencil. Det gjorde kortene billige at fremstille, og netop derfor spredte det franske system sig til England og videre ud i verden – sammen med opdelingen i to røde og to sorte kortfarver, som vi stadig bruger.
De fire symboler kendes også fra andre historiske spil. Et eksempel er tarok, der bygger videre på et almindeligt kortsystem, men udvider det med 22 ekstra trumfkort.
Hvad betyder spar, hjerter, ruder og klør?
Den mest udbredte tolkning knytter de fire kortfarver til middelaldersamfundets stænder. Det er dog en symbolsk fortolkning og ikke en dokumenteret kendsgerning – og kilderne er faktisk uenige om detaljerne. Ifølge Den Store Danske er der tale om en slags rangordning med kongehus og adel øverst, mens de lavere kort kan symbolisere de lavere stænder, lidt som bønderne i skak.
Spar
Spar tolkes som adelens symbol – en lansespids eller et våben. Det franske navn er pique, der betyder "pik" eller spyd. Det engelske navn spade stammer sandsynligvis fra det spanske espada (sværd). Selve figuren er en bearbejdning af det tyske løv-symbol.
Hjerter
Hjerter forbindes med kirken og kærligheden. På dette punkt er kilderne enige. Det franske navn er cœur (hjerte), og symbolet blev overtaget næsten uændret fra de tyske kort.
Ruder
Ruder knyttes enten til borgeren eller soldaten eller til bonden – her er kilderne ikke enige. Det franske navn er carreau, som betyder flise eller firkant. Netop derfor hedder kortfarven på dansk ruder, flertal af rude (en firkantet rude).
Klør
Klør knyttes til bonden eller til borgeren/soldaten – igen afhængigt af kilden. Det franske navn er trèfle (kløver), og det er derfor, symbolet ligner et trekløverblad. Det engelske ord clubs (køller) stammer derimod fra det gamle italiensk-spanske køllesymbol, selvom den franske figur er en kløver.
Der findes også andre tolkninger. En af dem knytter kortfarverne til ridderens udstyr: spar som spyd, hjerter som skjold, klør som sværd og ruder som faner. Ingen af tolkningerne er endeligt bevist, og man bør læse dem som traditioner snarere end historiske kendsgerninger.
Vigtige punkter
- 52 kort i alt – fire kortfarver med 13 kort i hver; to røde (hjerter, ruder) og to sorte (spar, klør).
- Fransk oprindelse – symbolerne blev udviklet i 1400-tallet med de tyske kortfarver som forlæg.
- Ældre symboler – de oprindelige europæiske kortfarver var bægre, mønter, sværd og køller.
- Betydningen er en tolkning – de fire stænder er en symbolsk læsning, og kilderne er uenige om ruder og klør.
- Rækkefølge – i bridge er rækkefølgen spar, hjerter, ruder, klør; i mange andre spil er kortfarverne lige meget værd.
Figurerne på billedkortene
På de klassiske franske kort (det såkaldte Paris-mønster) havde billedkortene oprindelig navne på historiske, bibelske og mytologiske personer. Identifikationerne er dog omdiskuterede, de har varieret gennem tiden, og faktatjeksitet Snopes vurderer den udbredte påstand om, at de fire konger bevidst forestiller netop disse personer, som ubekræftet. De engelske kort, som de fleste danske spil ligner, har aldrig båret navne. Vil du vide, hvor mange der er af hver, har vi en guide til hvor mange billedkort der er i et spil.
Den mest kendte navngivning af kongerne er:
- Spar konge – David fra Bibelen
- Hjerter konge – Karl den Store
- Ruder konge – Julius Cæsar (den eneste konge med en økse i stedet for et sværd)
- Klør konge – Alexander den Store
Damerne tolkes ofte som Pallas (Athene) på spar, Judith på hjerter, Rachel på ruder og Argine på klør – sidstnævnte er et anagram af det latinske regina (dronning). Blandt knægtene har spar en særlig dansk interesse: den forestiller traditionelt Holger Danske (på fransk Ogier le Danois), mens hjerter er La Hire, ruder er Hector og klør oftest angives som Lancelot.
Myten om kortspillet som en kalender
En populær teori siger, at et kortspil i virkeligheden er en skjult kalender. Regnestykket kan fås til at gå op, men de fleste eksperter betragter det som et tilfældigt sammentræf snarere end bevidst design. Teorien lyder:
- De 52 kort svarer til årets 52 uger.
- De fire kortfarver svarer til årets fire årstider.
- De 13 kort i hver kortfarve svarer til de 13 uger i en årstid (eller til de 13 måneder i et måneår).
- De 12 billedkort svarer til årets 12 måneder.
Lægger man kortenes værdier sammen (es = 1, knægt = 11, dame = 12, konge = 13), bliver hver kortfarve 91 point. Gange fire giver 364, og med en joker oveni lander man på 365 – årets dage. Nogle tilføjer en ekstra joker for skudåret. Det er en sjov talleg, men både hvilken kortfarve der hører til hvilken årstid, og selve måneregnestykket varierer fra kilde til kilde og har ingen dokumenteret baggrund.
Kortfarvernes rækkefølge i spil
I de fleste kortspil er de fire kortfarver lige meget værd, og det er kortenes tal eller spillets regler, der afgør hvem der vinder. I nogle spil rangordnes kortfarverne dog. Mest kendt er bridge, hvor spar er højest, derefter hjerter, så ruder og til sidst klør.
I poker har kortfarverne ingen indbyrdes værdi – to spillere med samme hånd i forskellige kortfarver deler puljen. I andre spil får en bestemt kortfarve en helt særlig rolle: i et spil som Spar Dame er det netop ét enkelt kort, man for alt i verden vil undgå at sidde tilbage med.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad hedder de fire kortfarver?
De fire kortfarver hedder spar, hjerter, ruder og klør. Hjerter og ruder er røde, mens spar og klør er sorte. Hver kortfarve har 13 kort, så der i alt er 52 kort i et standardspil.
Hvilken kortfarve er højest?
Det afhænger af spillet. I de fleste spil er kortfarverne lige meget værd. I bridge er rækkefølgen fra højest til lavest spar, hjerter, ruder og klør. I poker rangordnes kortfarverne slet ikke.
Hedder det klør eller kløver?
Kortfarven hedder klør. Kløver er navnet på selve symbolet, det trekløverformede blad. Man siger altså "klør es" og ikke "kløver es".
Hvad symboliserer kortfarverne?
Den mest udbredte tolkning knytter kortfarverne til middelalderens stænder: spar til adelen, hjerter til kirken, og ruder og klør til borgeren/soldaten og bonden. Kilderne er dog uenige om, hvilken af ruder og klør der er bonden, så der er tale om tolkninger og ikke dokumenterede kendsgerninger.
Passer kortspillet med årets kalender?
Tallene kan fås til at passe: 52 kort som 52 uger, fire kortfarver som fire årstider og 13 kort som 13 uger i en årstid. De fleste betragter det dog som et tilfældigt sammentræf uden dokumenteret historisk baggrund.