Ludobræt med røde, grønne, gule og blå brikker samt en terning med stjerne og globus ved siden af teksten »Ludo regler – Brikker, terning og sådan spiller du«.

Ludo regler – brikker, terning og sådan spiller du

Ludo er et af Danmarks mest spillede familiespil – et klassisk brætspil, hvor fire farver kæmper om at få alle deres brikker først i mål. Reglerne er enkle nok til, at børn hurtigt er med, men der er alligevel et par danske særregler med stjerne og globus, som ikke alle kender. Her får du en komplet gennemgang af Ludo regler: hvad du skal bruge, hvordan brættet og terningen fungerer, hvordan du slår modstandere hjem, og hvordan du vinder.

Faktaboks

Spillere2–4 (varianter til 6 og 8 samt makkerspil)
AlderFra ca. 6 år
SpilletidCa. 20–45 minutter
Antal brikker16 i alt – 4 pr. spiller
FarverRød, grøn, gul og blå
UdstyrSpilleplade, 16 brikker og én ludoterning
Terning1, 3, 4 og 6 samt stjerne og globus
SpiltypeBrætspil og løbespil (terningspil)
MålFå alle fire brikker først i mål
OprindelseIndien (Pachisi); patenteret som “Ludo” i England 1896

Hvad er Ludo?

Ludo er et terningbaseret løbespil for 2–4 spillere. Hver spiller styrer fire brikker i sin egen farve og skal flytte dem hele vejen rundt om brættet og ind i målfeltet i midten. Den, der først får alle fire brikker i mål, vinder.

Undervejs kan du både blive hjulpet frem af genveje og blive sendt helt tilbage til start af en modstander. Netop den vekslen mellem held med terningen og små taktiske valg gør spillet sjovt for både børn og voksne. Ludo minder om andre familiespil som Gnav, hvor der også spilles med brikker, men i Ludo handler det udelukkende om at få sine egne brikker sikkert hjem.

Det skal du bruge

Et almindeligt Ludo-spil indeholder:

  • En spilleplade formet som et kryds i en firkant med fire farvede hjørner.
  • 16 brikker – fire i hver af de fire farver: rød, grøn, gul og blå.
  • En terning. I den danske udgave er det en særlig ludoterning, hvor to af siderne er byttet ud med en stjerne og en globus.

Mangler du terningen – mange spil, der er lavet uden for Danmark, har en helt almindelig terning – kan du sagtens spille med en normal terning med øjnene 1–6. Så bruger de fleste bare reglen om, at en sekser både får brikker ud og giver en ekstra tur.

Sådan er brættet bygget op

Brættet har fire farvede “huse” i hjørnerne. Her står dine fire brikker, før de kommer i spil. Fra hvert hus fører et startfelt ud på den fælles rute, der går hele vejen rundt om brættet i urets retning.

På ruten finder du to slags specialfelter, der er markeret med symboler:

  • Globusfelter fungerer som helle. En brik, der står på en globus, kan som udgangspunkt ikke slås hjem.
  • Stjernefelter er genveje. Lander du præcis på en stjerne, hopper brikken automatisk videre til den næste stjerne.

Når en brik har været hele vejen rundt, drejer den op ad sin egen farvede hjemmevej (også kaldet slutruten) og videre ind mod målfeltet i midten. Du må kun bruge din egen hjemmevej – du kan ikke køre ind på modstandernes. Det nøjagtige antal felter kan variere en smule fra udgave til udgave, så tjek altid netop dit bræt.

Ludo-terningen og dens symboler

Den klassiske danske ludoterning har seks sider, men to af tallene er erstattet af symboler. Ifølge Den Store Danske er det tallene 2 og 5, der er byttet ud med en globus og en stjerne. Terningens sider betyder:

  • Tal (1, 3, 4 og 6) – flyt en brik det antal felter frem.
  • Globus – få en brik ud af huset, eller flyt en brik frem til næste globusfelt.
  • Stjerne – flyt en brik frem til nærmeste stjernefelt.

Vær opmærksom på forskellen: symbolet på terningen og feltet på pladen hænger sammen, men betyder ikke det samme. Terningens globus er en handling (kom ud eller ryk frem), mens globus som felt giver brikken beskyttelse.

Sådan spiller du – trin for trin

Spillerne skiftes til at kaste terningen og flytte én brik. Man spiller med uret, og den yngste spiller starter ofte – men I kan også slå om, hvem der begynder.

Kom ud af huset

Alle brikker starter i huset og skal “aktiveres”, før de må flyttes. I de danske regler skal du slå en globus for at få en brik ud på dit startfelt. Rigtig mange spiller dog også med, at en sekser gør det samme. Har du ingen brikker ude, må du typisk kaste op til tre gange i forsøget på at slå en globus eller sekser, før turen går videre.

Flyt dine brikker

Når en brik er ude, flytter du den frem efter terningens øjne. Har du flere brikker i spil, vælger du selv hvilken, du rykker. En sekser giver i de fleste udgaver et ekstra kast, så du slår om. Mange spiller også med husreglen om, at tre seksere i træk koster turen – så må du ikke flytte, og tælleren går videre til den næste.

Stjerner og globusser undervejs

Lander en brik præcis på et stjernefelt, springer den straks videre til den næste stjerne – en god genvej mod mål. Lander den på et globusfelt, er den i sikkerhed og kan ikke slås hjem, så længe den bliver stående der.

Slå en modspiller hjem

Lander du præcis på et felt, hvor der står én af en modstanders brikker, slår du den hjem. Brikken skal hele vejen tilbage i huset og starte forfra. Det er her, spillet bliver spændende – og lidt drilsk.

Der er dog vigtige undtagelser. Du kan ikke slå en modstander hjem, hvis:

  • modstanderen står på et globusfelt, eller
  • modstanderen har mere end én brik på feltet.

Prøver du alligevel at lande der, er det i stedet din egen brik, der sendes hjem. To brikker af samme farve på ét felt fungerer altså som en lille mur. I nogle udgaver – for eksempel mange apps – danner to egne brikker ligefrem en blokade, som andre ikke kan passere. Den eneste undtagelse fra globus-beskyttelsen er feltet lige ud for et startfelt: her kan den brik, der allerede holder på globussen, godt blive slået hjem.

Den sidste vej i mål

Efter en hel runde drejer brikken ind på sin egen hjemmevej. For at komme i mål skal du ramme målfeltet præcist med terningen. Slår du for mange øjne, kan du ikke flytte brikken forbi målet og må enten vente eller rykke en anden brik. Det kan kræve lidt tålmodighed at få den sidste brik præcist i hus.

Sådan vinder du

Du vinder, så snart du har fået alle fire brikker ind i målfeltet. I mange runder spiller man videre bagefter for at se, hvem der bliver nummer to, tre og “sidste mand” – det holder spændingen, selv når vinderen er fundet. Vil du gøre aftenen til en hel spilaften, kan Ludo sagtens kombineres med et kortspil for fire spillere som opvarmning eller afslutning.

Varianter og lignende spil

Ludo spilles oftest med fire, men to og tre spillere fungerer også fint – så styrer man eventuelt flere farver hver. Der findes desuden udgaver til 6 og 8 spillere samt makkerspil, hvor to spillere er på hold og hjælper hinandens brikker i mål.

Spillet har mange slægtninge rundt om i verden, fordi de alle stammer fra det indiske spil Pachisi. Her er en oversigt over de mest kendte:

Sammenligning

SpilLand og årstalMekanikSærtræk
LudoIndien/England (1896)Speciel terning med stjerne og globusGlobus beskytter brikken, stjerne er genvej
Mensch ärgere dich nichtTyskland (1914)Almindelig terningIngen specialfelter; at slå hjem er helt centralt
Jeu des petits chevauxFrankrig (1936)Almindelig terningBrikkerne er formet som små heste
Sorry!England/USA (1929)Kort i stedet for terningKortene styrer trækkene og kan sende brikker hjem
Pachisi / ParcheesiIndien (oprindelsen)Kauri-skaller eller terningerSpillet, som Ludo er en forenklet udgave af; ofte makkerspil

Er du mere til strategi end held, kan et spil skak være næste skridt, mens terningspil som Yatzy og Meyer rammer samme familievenlige stemning som Ludo.

Hvor kommer Ludo fra?

Ludo stammer oprindeligt fra Indien, hvor forgængeren Pachisi kendes helt tilbage fra 1600-tallet og blev nævnt i Europa første gang i 1694. Spillet blev patenteret som “Pacheesi” i USA i 1867 og som “Ludo” i England i 1896. Navnet er latin og betyder “jeg spiller, leger”. Du kan læse mere om spillets historie i opslaget om Ludo hos Lex (Den Store Danske).

Fra Ludo udsprang en række europæiske versioner, blandt andet tyske Mensch ärgere dich nicht (1914), franske Jeu des petits chevaux (1936) og engelsk-amerikanske Sorry! (1929), hvor man styrer brikkerne med kort i stedet for en terning.

Almindelige husregler og fejl

Fordi Ludo har levet i danske hjem i generationer, findes der mange husregler. De mest almindelige uenigheder er:

  • Ud af huset – nogle kræver en globus, andre accepterer også en sekser. Aftal det før start.
  • Ekstra tur – de fleste giver et ekstra kast efter en sekser, men ikke alle giver det efter en globus.
  • Tre seksere i træk – mange lader den tredje sekser koste turen, mens andre spiller helt uden grænse.
  • Blokade – nogle lader to egne brikker spærre ruten helt, mens andre kun lader dem beskytte mod at blive slået hjem.

En klassisk fejl er at tro, at man altid skal slå en sekser for at komme ud: i den rigtige danske udgave er det globussen, der gælder. En anden hyppig misforståelse er, at man kan ryge forbi målfeltet – det kan man ikke, du skal ramme præcist.

Tips til nye spillere

  • Få flere brikker ud – med flere brikker i spil har du flere valgmuligheder for hvert kast.
  • Brug globusfelterne – stands gerne på en globus, hvis en modstander er tæt på bagfra.
  • Hold øje med stjernerne – en stjerne kan sende dig langt frem, men pas på ikke at lande, hvor en modstander allerede står.
  • Vej risikoen – nogle gange er det bedre at slå en modstander hjem end bare at rykke din forreste brik videre.

Vil du udforske flere spil til hele familien, finder du både klassikere og nye favoritter blandt vores Yatzy-guide og mange andre spilregler på sitet.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange brikker har man i Ludo?

Hver spiller har fire brikker i sin farve. Med fire farver – rød, grøn, gul og blå – er der altså 16 brikker i alt. Alle fire af dine brikker skal i mål, før du har vundet.

Skal man slå en sekser for at komme ud af huset?

I den klassiske danske udgave skal du slå en globus for at få en brik ud. Mange spiller dog også med, at en sekser gør det samme. Aftal reglen, inden I begynder, så I undgår diskussioner undervejs.

Hvad betyder globus og stjerne i Ludo?

En globus på et felt er helle: en brik, der står der, kan ikke slås hjem. En stjerne er en genvej – lander du præcis på den, hopper din brik videre til næste stjernefelt. På terningen bruges symbolerne til at komme ud eller rykke frem.

Kan man slå sin egen brik hjem?

Nej. Du kan kun slå modstandernes brikker hjem. Lander du på et felt med én af dine egne brikker, står de to brikker blot sammen – og i mange udgaver beskytter de endda hinanden mod at blive slået hjem.

Hvor mange kan spille Ludo?

Ludo spilles normalt af 2–4 spillere. Der findes også udgaver til 6 og 8 spillere samt makkerspil, hvor man spiller to og to på hold og hjælper hinandens brikker frem mod mål.