Mølle er et af verdens ældste brætspil for to personer. Det spilles med ni brikker til hver på et bræt med tre kvadrater, og målet er at få tre brikker på stribe – en såkaldt mølle – så du kan slå modstanderens brikker væk. Spillet er nemt at lære på få minutter, men svært at mestre, fordi hvert træk tæller. Her får du de komplette regler, forklaringen på hvordan du laver en mølle, de vigtigste strategier og de mest kendte varianter.
Hvad er mølle?
Mølle er et abstrakt strategispil, hvilket betyder, at der ikke indgår held, terninger eller skjulte kort – alt ligger åbent på brættet, præcis som i skak. To spillere skiftes til at trække, og den, der tænker længst frem, vinder som regel. Internationalt hedder spillet Nine Men’s Morris, på tysk Mühle og på engelsk også merels eller mills. I dele af Danmark kendes det desuden under navnet radtavl.
En “mølle” er spillets kernebegreb: tre af dine egne brikker på en lige linje. Hver gang du danner en mølle, må du fjerne én af modstanderens brikker fra brættet. Den, der mister for mange brikker, taber.
Faktaboks
| Spillere | 2 |
|---|---|
| Brikker | 9 pr. spiller (18 i alt) |
| Brættet | 24 punkter på tre kvadrater |
| Mulige møller | 16 linjer (8 vandrette, 8 lodrette) |
| Spiltype | Abstrakt strategispil – intet held |
| Sværhedsgrad | Let at lære, svær at mestre |
| Varighed | Ca. 5–20 minutter pr. parti |
| Også kendt som | Nine Men’s Morris, Mühle, merels, radtavl |
Brættet og brikkerne
Møllebrættet består af tre kvadrater, der ligger inden i hinanden (et ydre, et midterste og et indre). Midtpunkterne på hver side er forbundet med linjer, der går ud og ind mellem kvadraterne. Der hvor linjerne mødes eller krydser, opstår der i alt 24 punkter – det er kun på disse punkter, man må placere og flytte brikker.
På brættet er der 16 mulige møller: otte vandrette og otte lodrette linjer, der hver består af tre punkter. Diagonaler tæller ikke i den klassiske udgave. Hver spiller har ni brikker i hver sin farve (typisk sort og hvid), så der er 18 brikker i alt.
Punkterne er forskelligt værdifulde. De fire midterpunkter, hvor flest linjer mødes, er forbundet til fire naboer hver og er derfor de mest attraktive felter at kontrollere, mens hjørnerne kun har to naboer.
Spillets tre faser
Et parti mølle forløber i tre faser. De samme regler om møller og slag gælder hele vejen igennem – det er kun måden, du flytter brikker på, der ændrer sig.
Fase 1: Placering
Brættet er tomt fra start. Spillerne skiftes til at lægge én brik ad gangen på et hvilket som helst ledigt punkt, indtil alle 18 brikker er placeret. Allerede i denne fase kan du danne møller og slå modstanderens brikker, så placeringen er ikke bare opstilling – den er en kamp i sig selv.
Fase 2: Flytning
Når alle brikker er på brættet, skiftes I til at flytte én brik ad gangen til et tilstødende ledigt punkt langs en linje. Du må ikke springe over andre brikker, og du må ikke flytte til et besat punkt. Hvis en spiller på et tidspunkt ikke kan lave et lovligt træk, har vedkommende tabt.
Fase 3: Spring (flyvefasen)
Når en spiller er nede på kun tre brikker, træder springfasen i kraft: spilleren må nu flytte en brik til et hvilket som helst ledigt punkt på brættet – ikke kun til nabopunkter. Reglen giver den pressede spiller en sidste chance for at redde sig. Spring er en meget udbredt regel og indgår i de fleste standardversioner, men nogle spiller bevidst uden den for at gøre spillet hårdere. Aftal det inden I går i gang.
Sådan laver du en mølle
En mølle laver du ved at få tre af dine egne brikker til at stå på en sammenhængende lige linje – vandret eller lodret – langs brættets streger. Så snart møllen er lukket, må du straks fjerne én af modstanderens brikker fra brættet. Følg denne fremgangsmåde:
- Vælg en linje — find en af de 16 linjer med tre punkter, som du vil samle dine brikker på.
- Byg den op — placer (fase 1) eller flyt (fase 2) dine brikker, så alle tre punkter på linjen bliver dine.
- Luk møllen — i samme øjeblik den tredje brik lander på linjen, er møllen dannet.
- Slå en brik — fjern én af modstanderens brikker efter reglerne nedenfor.
Du kan genbruge den samme mølle. Ved at flytte en brik ud af en mølle og senere flytte den tilbage lukker du møllen på ny – og slår en brik hver gang. Den mest effektive variant af dette kaldes en dobbeltmølle (eller løbemølle): to møller deler én fælles brik, så du kan åbne den ene og lukke den anden i hvert eneste træk og slå en brik hver gang. En velkørende dobbeltmølle er ofte nok til at afgøre partiet.
Vær opmærksom på én detalje i placeringsfasen: hvis du med ét træk lukker to møller på samme tid, må du alligevel kun fjerne én af modstanderens brikker.
Hvornår må du slå en brik?
Reglerne for at fjerne modstanderens brikker er enkle, men vigtige:
- Én mølle = én brik. Hver gang du danner en mølle, fjerner du netop én modstanderbrik.
- Brikker i en mølle er beskyttede. Du må som udgangspunkt ikke slå en brik, der selv står i en færdig mølle.
- Undtagelsen. Hvis alle modstanderens brikker står i møller, må du alligevel slå én af dem – ellers ville du aldrig kunne komme videre.
- Fri brikker først. Vælg som regel at fjerne de brikker, der ikke indgår i en mølle, og helst dem, der er tæt på at danne en ny.
En fjernet brik kommer ikke i spil igen – den er ude af partiet for altid.
Sådan vinder du
Der er to måder at vinde et parti mølle på:
- Reducér modstanderen til to brikker. Med kun to brikker tilbage kan man ikke længere danne en mølle, og spillet er tabt.
- Bloker alle træk. Hvis modstanderen ikke kan lave et eneste lovligt træk på sin tur – fordi alle vedkommendes brikker er spærret inde – har modstanderen også tabt.
Med helt perfekt spil fra begge sider ender mølle uafgjort. Det blev matematisk bevist af den schweiziske forsker Ralph Gasser i 1993, og spillet regnes derfor som “løst”. I praksis, mellem to almindelige spillere, er der dog rigeligt at spille om.
Strategi og typiske fejl
Selvom reglerne er simple, kræver mølle god planlægning. Disse principper hjælper dig langt:
- Tag de centrale punkter. De fire midterpunkter med fire naboer giver dig flest muligheder for at danne møller og flytte frit.
- Byg mod en dobbeltmølle. I stedet for én enkelt mølle bør du sigte efter to møller, der deler en brik, så du kan slå en brik hver tur.
- Bevar din bevægelsesfrihed. Undgå at klumpe alle dine brikker sammen; du skal kunne flytte, ellers risikerer du at blive blokeret og tabe.
- Bloker modstanderens møller. Hold øje med linjer, hvor modstanderen har to brikker, og besæt det tredje punkt i tide.
De klassiske begynderfejl er at tænke for kortsigtet i placeringsfasen, at bruge alle brikker på kanten frem for i midten, og at overse en modstander, der stille og roligt bygger en dobbeltmølle op. Hvis du kan lide den slags gennemskuelige strategispil uden held, kan du også prøve brikspillet gnav eller finde flere forslag blandt vores spil for to.
Varianter af mølle
Mølle findes i flere størrelser med færre eller flere brikker. Den klassiske ni-mølle er langt den mest udbredte, men disse varianter er værd at kende:
Varianter af mølle
| Variant | Brikker pr. spiller | Bræt / særtræk | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Tre-mølle (Three Men’s Morris) | 3 | Lille gitter med 9 punkter | Minder om kryds og bolle; god til børn |
| Seks-mølle (Six Men’s Morris) | 6 | Uden det yderste kvadrat, ingen springfase | Populær i middelalderen, stort set uddød omkring år 1600 |
| Ni-mølle (standard) | 9 | 24 punkter på tre kvadrater | Den klassiske og mest spillede udgave |
| Tolv-mølle (Twelve Men’s Morris) | 12 | 24 punkter plus fire diagonaler | Kendt som morabaraba i Sydafrika, hvor det er anerkendt som sport |
| Lasker-mølle (ti-mølle) | 10 | Man må flytte brikker allerede i placeringsfasen | Opfundet af skakmesteren Emanuel Lasker; mere komplekst |
Reglerne om at danne møller og slå brikker er stort set de samme i alle udgaver – det er antallet af brikker og brættets form, der ændrer spillets længde og sværhedsgrad. De mindste versioner egner sig godt til børn, mens tolv-mølle og Lasker-mølle giver mere komplekse partier for garvede spillere.
Møllespillets historie
Mølle hører til blandt de ældste kendte brætspil. Spillet kan med sikkerhed spores tilbage til Romerriget, og den romerske digter Ovid nævner muligvis et lignende spil allerede omkring år 8. I middelalderen var mølle særlig populært i England, hvor der er fundet møllebrætter ridset ind i stensæder i klostre og katedraler.
Nogle kilder daterer spillet helt tilbage til det gamle Egypten omkring 1400 f.Kr. ud fra brætter i templet ved Kurna, men den datering er omstridt: forskeren Friedrich Berger påpeger, at nogle af figurerne indeholder koptiske kors, og at brætterne derfor ikke kan tidsfæstes sikkert. Navnet “morris” stammer formentlig fra det latinske merellus, der betyder en spillebrik.
I nyere tid er mølle blevet et yndet studieobjekt inden for datalogi. I 1993 beviste Ralph Gasser ved ETH Zürich, at spillet er “løst”: med perfekt spil fra begge sider ender et parti altid uafgjort. Hans oprindelige meddelelse med titlen “Nine Men’s Morris is a DRAW” er bevaret i et arkiv hos University of California, Irvine. Hvis du vil udforske flere klassiske spil til spilleaftenen, har vi også en guide til de mest populære terningspil.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor mange brikker har man i mølle?
Hver spiller har ni brikker, så der er 18 brikker i alt på brættet. Når en spiller kommer under tre brikker, er partiet tabt.
Hvad er en mølle i spillet?
En mølle er tre af dine egne brikker på en sammenhængende lige linje – vandret eller lodret. Hver gang du danner en mølle, må du fjerne én af modstanderens brikker fra brættet.
Må man slå en brik, der står i en mølle?
Normalt nej – brikker i en færdig mølle er beskyttede. Den eneste undtagelse er, hvis alle modstanderens brikker står i møller; så må du godt fjerne en af dem.
Hvornår har man tabt i mølle?
Du har tabt, når du enten har færre end tre brikker tilbage, eller når du ikke kan lave et eneste lovligt træk på din tur, fordi alle dine brikker er blokeret.
Hvad er springfasen?
Når en spiller er nede på tre brikker, må vedkommende i de fleste versioner flytte en brik til et hvilket som helst ledigt punkt på brættet i stedet for kun til nabopunkter. Det giver den pressede spiller en sidste chance.